Kære Lokalforening Esbjerg!
Hvad mener “du” egentlig med “lidt gejst i mit sind - det er meget tiltrængt”?
Somme tider, kan man godt underspille for meget - siger jeg, som er født og opvokset i Esbjerg: Så derfor spørger jeg faktisk på en skala fra et til 100: " Hvor meget gejst? - og især hvordan er din gejst blevet underbygget? Og hvad kunne du / Esbjerg evt. være i tvivl om mht. til din gejst fremover? Kom nu må vi frem med bekymringer, hvis der er nogle?
Hvis det var slagord havde du ret - men det er jo værdier, som vi jo nu har set ikke er så nemme at efterleve, men det bliver de jo ikke dårligere af. Håber ikke de bliver brugt som slagord.
Frihed er blevet et negativt begreb - fri mig fra … regler, andres krav, påtvungne begrænsninger etc.
Positiv frihed er meget mere spændende - friheden til at skabe noget sammen, som vi kun kan realisere ved at tænke og handle sammen. Hele samfundet bygger på det, men ingen lægger mærke til det, før det er helt væk
Jo, udtrykket Åbenhed kan nok være lidt vagt.
Min oprindelige idé var: Fordomsfri.
Kunne du bruge: Fordomsfrihed Medmenneskelighed Naturrespekt
eller har du noget bedre?
M.v.h. Arne
Vi er Alternativet som helhed. Det vi lægger bag os er alle konflikterne, fordi vi gerne vil se fremad – det går godt på kort sigt men dårligt på længere sigt, fordi konflikterne aldrig bliver helt belyst og løst.
Det er min egen opfattelse, men i de samtaler jeg har, er den meget delt.
Jeg bruger tit ironi, men der er ikke noget ironisk i det jeg skrev.
Jeg er en del af Alternativet - og jeg vil være rigtig glad for, om du ville løfte sløret for, hvordan du kunne være med til at belyse konflikterne på langt sigt?
Der findes en del udmærket forskningsbaseret litteratur om læring i organisationer, og der er forskellige tilgange. Fælles er måske at det kræver initiativer og en indsats både af den enkelte og på organisatorisk niveau.
For den enkelte kan det være at opøve villighed i og evne til at se egne indsatser fra andres perspektiver (det inkluderer at blive god til at modtage kritik og gå i dialog), og organisatorisk kan det være at skabe et forum eller møde som har til formål at opsamle læring fra tidligere indsatser.
Det undrer mig ikke voldsomt meget at UE’s projekt med alternativet kørte af sporet, for de seks værdier er i virkeligheden meget krævende at efterleve for de fleste mennesker, og det blev end ikke sat i tale, og ingen idéer til træning blev delt ud over nogle enkelte workshops hvor man øvede sig i at debattere i overensstemmelse med værdierne. Som eksempel kunne man jo godt sige at UE fejlede megastort i forhold til fx. transparens, hvor han har levet i en helt anden verden (beskrevet som en gold og kynisk verden på Christiansborg) end den, som blev kommunikeret ud og som blev lagt frem til valget af efterfølger. Det bliver spændende at se om alternativet kan vokse ud over UE’s projekt med alternativet og få sit eget liv?
Det kunne måske være en læringsprocess at se på værdierne, se på hvordan de er blevet brugt og hvilken rolle de har spillet, hvad har været godt og mindre godt, hvad kan man lære af det og hvordan kan man gøre det bedre i næste omgang?
Jeg synes, at vores største problem er, at vi ikke kan indrømme egne fejl. Mest af alt nok fordi vi ikke kan se dem. Det er en mangel på selvindsigt, som måske kommer af kamp om og besiddelse af magtpositioner.
Så min opfattelse er, at vi skal fjerne magtpositionerne så meget som muligt, så muligheden for konflikter minimeres.
Du skriver, at det største problem er, at vi ikke kan indrømme egne fejl, fordi vi mest af alt ikke kan se dem pga. kamp om magtpositioner.
Kære Thomas! Jeg vil virkelig gerne forstå dit synspunkt. Og i den forbindelse har jeg brug for konkrete eksempler fra dig - gerne tre til fire konkrete, aktuelle eksempler.
Hver ting til sin tid. Der kan være megen agressiv energi i den konfronterende samtale - som overfor modstandere i en valgkamp. Personligt foretrækker jeg dialoger, hvor mennesker lytter til hinanden, i en intern debat.