Hej
Jeres indlæg er interessant. jeg mangler dog , at I opridser baggrunden for jeres reaktion. I skriver
" Vi er mange, som mener, at det går alt for langsomt og famlende fremad, blandt andet pga. flere modstridende dagsordener.
Det virker, som om vores politiske arbejde ofte er båret af kortsigtede, og dogmatiske, holdninger – det står i vejen for udviklingen af langsigtede, bæredygtige løsninger."
Kan I byde ind med konkrete henvisninger til et sådan udsagn?
Ruth Johnsen
Hej Ruth. Vi har jo ikke gennemført en Gallup undersøgelse 
Med “mange” mener vi, mange af dem vi har haft kontakt med i partiet, herunder politisk forum og storkredsen. Her har der været en del, som har ytret sig på linje med udsagnet. Hilsen, Armin
Tak for dine tanker. Et par tanker retur:
Jeg er enig i, at religioner har nogle fælles værdier. Men der er også store forskelle. Se på forskellige lande, deres kultur og religion. Tænk så over, hvordan du vil have det med, at denne, eller hin specifikke blanding fik mere udbredelse og indflydelse i dit hjemland.
Ang. indvandring, så er vores politik signalpolitik - den siger noget om os, men gør ikke nogen forskel, fordi den ikke har folkelig opbakning. Hovedparten af befolkningen er meget betænkelig ved yderligere indvandring, ikke mindst på baggrund af sommerens terrorbølge.
Så vi skal afgøre, om vi bare vil have de “rigtige” ord, eller om vi vil i den “rigtige” retning. Ved at tage modstanden alvorlig og finde veje, som både tog humanitære hensyn og hensyn til befolkningens bekymring, ville vi måske kunne trække vælgere til den grønne omstilling. Ved at være. åben og lydhør overfor modstanden ville vi måske kunne mobilisere mere vilje i befolkningen til at hjælpe finansiel. Ved at vi ikke bare forkaster en stor befolkningsgruppes holdning, men faktisk lytter, vil vi modarbejde radikalisering og opretholde den sociale bæredygtighed i vores eget land - Vi skal have disse mennesker i tale, hvis vi vil forandre fremtiden.
Hej Niels og Armin,
Tak for et godt oplæg, som jeg sagtens kan følge på mange punkter.
Det bliver for omfattende, at gå ind på forslagens til ændringer i partiprogrammet, men her er mine tanker lige fra hoften.
Vedrørende flygtninge og asylpolitik, kan jeg sagtens forstå jeres pointer, og jeg tror selv, at jeg tumler med lidt af det samme.
Det bliver lidt for svævende, når vi blot henviser til overordnede løsninger internationale løsninger. Hvis man virkelig føler, at den mest presserende trussel for sine børns fremtid, er flygtninge og indvandrere, ville det være det være hensigtsmæssigt at kunne adressere det på en forståelig måde. Der er helt naturligt kultursammenstød - og der er en meget stor del af befolkningen, der ser flygtninge og indvandrerproblematikken, som det største politiske problem. Selv om jeg ikke selv er enig i det, må jeg acceptere at det er sådan det er, for rigtig mange mennesker. Det håber og tror jeg, vi bliver bedre til at adressere.
Håber vi kan mødes en dag og tage en snak.
VH, Jan K
Jeg synes det er et rigtig godt debatoplæg. Jeg er enig i det meste, bortset fra det I skriver om religion. Men jeg vil tilføje to ting, som I ikke skriver så meget om:
a) Jeg er stærkt utilfreds med det debatdogme, der siger at vi ikke må kritisere de andre politikere og partier, men kun give udtryk for hvad vi selv mener. Det kommer vi ikke langt med. Resultatet er, at vi optræder som et forsagt parti, som ikke rigtigt tør blande sig i debatterne. Eftersom hele menneskehedens overlevelse er på spil er vi nødt til at komme ud af hullerne, blive mere aggressive, og gå i kødet på de andre. Vi skal kritisere deres passivitet sønder og sammen, og kræve at de påbegynder den store omstilling af samfundet NU!
b) Desværre er vi medlemmer af et topstyret parti, hvor vi ikke har så meget at skulle have sagt. Ledelsen blander sig ikke i pøblens debatter, og følger sikkert heller ikke med. Derfor må det have førsteprioritet at vi arbejder for at gøre partiet mere demokratisk.
Hi Carl. Tak for dit indspark. Jeg er enig i, at vi skal være mere “bramfrie” omkring prisen for omstillingen - at det kommer til at koste materiel levestandard. Jeg tror ikke på, at det hjælper at gøre det aggressiv. Mennesker er uhyggelig gode til at ignorere nok så sande, men firkantet fremførte, argumenter. Vi er ikke rationelle - i hvert fald slet ikke så meget, som vi tror…mange desværre i en meget ringe grad. Jeg tror på, at gå bagom - finde ud af, hvad modparten er bange for / tiltrukket af - for så at tilbyde løsninger, som imødekommer dele af den anden parts holdninger. Så er der mange, som bløder op.
Der var en gang, hvor jeg var så chokeret over, at nogle mennesker var så glade for, at vi kan få flere butikscentre på den grønne mark - I kan huske planlovsændringen. Men for disse mennesker er det måske en social foranstaltning, at gå i center. Så hvordan kan vi skabe mere lokale, tilsvarende sociale foranstaltninger, uden at vi inddrager mere natur? Måske kan vis skabe løsninger, som kunne genopleve nogle af de døende provinsbyer i stedet.
På samme måde drejer modstanden mod den grønne omstilling hos nogen sig måske om noget helt andet, end det grønne - det skal vi blive klog på, så vi kan nå disse mennesker.
Du har ret, det er naturligt, det der sker. Det kunne være fint, at brainstorme på, hvad vi kunne gøre, for at imødekomme bekymringerne og derved tage vind ud af sejlene af den mest radikale modstand.
Mange hilsener, Armin
Til Armin Vauk. Tak for dit svar. Jeg vil gerne svare på dine kommentarer. Angående det du siger om religion, så kan jeg forstå, at det er fordi der følger kultur med religionen, at du er betænkelig ved, at andre religioner skal få mere udbredelse her. Dertil vil jeg sige, at der følger altid kultur med mennesker. Men tror på, at de mennesker, der kommer til at bo her i Danmark vil komme til at blive mere og mere danske. Det har man jo set med indvandrer tidligere. Og her skal man jo ikke fokusere på de trods alt få, som det er gået dårligt, dem som har mødt mobning fra danskerne og derved føler sig udstødte. I den forbindelse vil jeg minde om at skolerne og forældrene har en kæmpestor opgave med at sørge for, at danske børn ikke mobber indvandrere i skolerne. mobning er en frygtelig, frygtelig ting, som kommer til at præge et menneske hele livet. På samme måde, som hver eneste dansker har en opgave med at få indvandrere til at føle sig godt hjemme.
Angående indvandring: Dine argumenter er at hovedparten af befolkningen, med dine ord er “meget betænkelige ved indvandrings på baggrund af terror”. Det er måske rigtigt. Men hertil vil jeg sige: Ja, vi skal høre, at de har det sådan, men vi skal ikke reagere på baggrund af det. Altså vi skal som land ikke reagere på baggrund af frygt. Vi skal i stedet prøve at vende stemningen fra frygt til tillid. Det er jo et medieskabt billede, at det er så frygteligt og det bliver jo helt forskruet, hvis indtrykket er at indvandring er lig med terror. Stemningen skal vendes, ved at der bliver meget mere kontakt mellem de danskere, der frygter og så indvandrere. Det vil gavne alle parter. Danskerne bliver mindre bange ved at kende konkrete indvandrere og indvandrerne bliver mere integrerede ved at kende konkrete danskere. Det er vejen frem mener jeg. Det kan så være en politisk opgave at gøre det møde nemmere. Men enhver kan selvfølgelig gøre sit bedste for at komme til at kende nogen. Så derfor mener jeg ikke det er nogen betydning at snakke om “de rigtige ord” eller ej. Det skal jo ikke bare være ord. Og hvad mener du med at tage modstanden alvorligt? Hvordan vil du lytte og hvordan vil du reagere på det, du hører. Jeg mener som sagt ikke vi skal, dyrke frygten.
En anden ting, der undrer mig er hvordan du kæder frygt for indvandring sammen med modstand mod grøn omstilling. Det kan selvfølgelig være, at det er de samme mennesker, der mener begge dele, men at tro at, hvis man føjer dem på ét område så skulle de ændre mening på et andet område, det synes jeg lyder usandsynligt. Men jeg er enig i, at vi skal have de mennesker i tale.
Med venlig hilsen Merete
Tak for de indlæg der har været. Der er nogle ting som ikke er logiske og kan forklares. Men faktum er at mage tabere fra globalisering opfatter situationen med økonomi, indvandring og religion på en bestemt måde og reagerer ud fra det. Efter en lang periode med socialdemokratisk dominans er vi i en borgerlig og national konservativ periode. Væksten er lav, der er hård konkurrence på arbejdsmarkedet. Det er hensigten med vores oplæg, at trække fokus i den retning for at få Alternativet relevant for taberne fra globalisering. Det kan godt læses som et pragmatisk forsøg på at dreje partiet i en national konservativ retning med en fordeligspolitisk undertone. Ikke fordi der er et ønske om at Alternativet skal blive som de andre partier, men at få os ind på banen så der bliver lyttet til os. Som det er nu befinder vi os helt uden for banen , idet vi henvender os til 15 % af vælgerne. Vi må ikke glemme at 85 % har stemt på partier som ikke har en politik som er baseret på humanitær dogmatisme men på en pragmatisk tilgang (kald det populisme). Det vil sige at Alternativet er pt helt ude at tidsånden. Beviset er at næsten intet væsentligt vi har forslået på borgen er blevet til noget og miljøet har aldrig fået det dårligere. Når vi sælger politik skal mange sig sig selv i det. I stedet for at melde ud at folk skal affinde sig med lavere levestandard, er det bedre at sige: Varerne bliver nok dyrere, men dit arbejdsmiljø bliver bedre.
Debat dogmer: De er formuleret for bredt, og der er ringe råderum for politikerne til at angribe den borgerlige regerings miljøvandalisme. Men de fortolkes og drejes som man vil. Hvad med at omformulere dem på en måde at de er enkle og ikke en hindring for vores kommunikation.
Ja, jeg har mine forbehold, når det gælder fhv. hurtig tilstrømning af mennesker, som er ret fremmed overfor vores kultur. Dem, som blev integreret hurtigt, var dem, som enten er fhv. tæt på vores kultur, eller andre, hvis kultur indebærer, at være meget privat med deres egen kultur. Empirien viser, at de fleste steder opstår der paralellsamfund, det har jeg skrevet om for oven. Der vi vedtog vores asylpolitik, skete det med kun 55% af stemmerne i politisk forum. Der var altså ikke enighed om den sag i vores parti.
Hvis vi lægger det til side, så står vi stadig med en befolkning, som overvejende ikke er villig til at modtage flere flygtninge. Man kan være enig, eller ej - men sådan er det. Den andel af os, som gerne vil noget andet, arbejder på livet løs, for at ændre dette…det ser ikke ud til at virke. Min opfattelse er, at det går for stærkt - ordentlig integration skal have meget god tid. Jeg har arbejdet på to skoler, hvor integrationen virkede super - der var meget få indvandrere, der kunne ikke laves etniske kliker og de blandede sig hurtigt med de danske børn, til gensidig glæde og lærdom for alle.
Jeg mener, at den grønne omstilling bør være vores højeste prioritet. Og der ser jeg, at vi med vore “rigtige ord”, ved at ignorere befolkningens bekymringer og ved at blive ved med at tro, at vi bare kan lave vores befolkning om, skræmmer potentielle vælgere væk. Mange er betænkelige og der hjælper det heller ikke, at vi tilbyder dem penge, for at huse flygtninge.
Mediebilledet er bare en spejling af befolkningens holdning, så den behøver vi ikke at opholde os ved.
Ved at finde en vej mellem sort og hvid, ville vi fx gøre os spilbar for vælgere fra socialdemokratiet, som måske gerne vil agere anderledes ifm. flygtninge - men dog ikke går ind for uhæmmet indvandring. Der er måske også nogle, som gerne vil en mere grøn vej, men som godt kan se nogle af perspektiverne ved den hurtige indvandring, som så afholder dem fra at stemme på os.
Alt i alt: Vi ser pæne ud i egne øjne - men gør ingen forskel realpolitisk, eller ikke så meget, som vi kunne.
Tak for din kommentar tilbage. Bare lige et par ting. Jeg tror ikke mediebilledet nødvendigvis er en afspejling af befolkningens holdning. Medierne skaber indtryk af nogle meninger, men det er sensationsprægede meninger, meninger, der er seertal i. Det er nyheder, som kan få folk til at blive forargede eller rystede osv. Den anden ting er: Jeg forstår ikke den spekuleren i at få flere stemmer. Det er ikke sådan jeg synes politik skal være; At man giver køb på sine meninger og ideer for at tækkes nogen, man slet ikke er enig med, bare for at få deres stemmer. Og jeg ved ikke om der er nogen i Alternativet, der har de meninger, for at se pæne ud i egne øjne. Jeg har i hvert fald ikke. Men jeg forstår godt, at det er dit ønske at gøre en realpolitisk forskel. mvh
“Spekuleren i at få flere stemmer” virker lidt som en nedsættende og mistænkeliggørende omtale af noget, som jeg oplever som at være oprigtig optaget af, ikke at forkertstemple et større flertal i befolkningen og derved at modarbejde pot. radikalisering - og at fremme vores overordnede mål - at redde den her planet til vore efterkommere.
Det hører med til at være empatisk, at man føler sig ind i andres tankemåde - at man anerkender, at deres bevæggrunde for dem er lige så logiske, som mine - og lige så gyldige. Hvis man så tilbyder kompromisser, modarbejder man angstprovokerende polarisering. Og så kan man måske finde den der vej mellem sort og hvid, som kan få tilslutning fra flere.
PS: Det med “pæn” er selvfølgelig for at provokere lidt - jeg synes, at det sker for tit, som beskrevet for oven - at vi refleksmæssig laver “pæne” politikker. De der reflekser står i vejen for realistisk og pragmatisk politik.
Mange hilsener, Armin
Jeg mener ikke, man skal forkertstemple hverken den ene eller den anden mening. Jeg vil ikke argumentere mere om ord, men anerkender og værdsætter at du vil modarbejde radikalisering og redde planeten. VH Merete
Hej,
jeg er nyt medlem og stadig i den lidt afventende fase, hvor et indlæg som dette er guld værd for at blive klogere på, hvad Alternativet egentlig er for en størrelse.
Jeg er én af dem, der blev tiltrukket af kombinationen af den grønne politik og et rigtig godt svar på min lede ved politikerne. Efter de første måneder som medlem er jeg enig i, at politik-udviklingen i partiet må være ca. den modsatte af de dominerende partiers. Fra det dogmatiske, kortsigtede, til en mere pragmatisk og kompromissøgende politik med langsigtede perspektiver.
I nævner skolepolitik, religion og flygtninge som områder, hvor der er brug for en anden politik. Her kan man være enig eller uenig i de konkrete forslag. Langt vigtigere er den underliggende idé: At vi må lytte til og prøve at forstå dem, der har tabt på den neoliberale globalisering og den NPM-styrede (min tilføjelse) samfundsudvikling gennem de senere år. Mens vi vel at mærke har godt og solidt fat i partiets vigtigste mål
– som så sandelig godt kan bruge præcisering og uddybning. Hvad mener vi fx med bæredygtighed? I Alternativet bruges ordet om alting og alle vegne, mens vi danser uden om den varme grød: Kan vi, skal vi, fastholde vækst som det centrale? Kan ”grøn vækst” redde os på kort sigt? På langt sigt?
Jeres forslag handler vel om at komme folk flest i møde på flygtninge/indvandringsområdet for til gengæld at få Alternativet med på den politiske bane mht. især klima- og miljøspørgsmål. Eller, mere uvenligt, det er ”et pragmatisk forsøg på at dreje partiet i en national konservativ retning med en fordelingspolitisk undertone” (NPD 11.8.). Jeg læser det nu som en opfordring til os om at lytte meget mere og bedre til dem, vi har omkring os. Arbejdskammerater, familie og venner, som synes, at Alternativet er for flippet og derfor lægger deres stemme et andet sted, som de ikke har det helt godt med.
Og jeg har tænkt, at det kunne være skønt at invitere fx en skoleklasse og frivillige fra børne- og ældreinstitutioner med til debataftner i partiet for at bryde tendensen til, at vi – som ligner hinanden lidt for meget – bliver ved med at snakke og diskutere med hinanden i én uendelighed og faciliteret af alverdens smarte koncepter. Jeg tror også, at vi må gøre meget mere ud af det mediepolitiske, for mediebilledet er ikke bare ”en spejling af befolkningens holdning”, og en meget vigtig diskussion om Public Service er skudt i gang.
Et hjertesuk: Det er en dårlig start på en mere empatisk holdning til dem, der mener noget andet end én selv, at se dem som ”knapt så reflekterede mennesker”!!! Når de fleste mennesker fx holder fast i en livsform med et alt for stort CO2-aftryk, har det først og fremmest at gøre med tryghed, vaner og identitet. Som kan være lige så svær – eller let? – at ændre som Alternativistens dogmatiske identitet
Hej Armin og Niels
Tak for jeres indlæg. Jeg er skeptisk i forhold til jeres projekt, men synes at I gør et forbilledligt arbejde med at fremlægge det til debat.
Det er et langt indlæg, og der er mange detaljer man kunne gå ind i. Jeg vil starte med der hvor jeg i overordnede træk er enig:
Jeg er loren ved at give omstillingen fuldstændig “forrang” over de øvrige politikområder. Dette både af filosofiske årsager, og fordi jeg er nervøs for, hvilke andre politikområder der bliver “kastet under bussen” - herunder flygtninge- og integrationspolitiken. Men jeg er enig i en opprioritering.
Med hensyn til religionspolitikken, mener jeg at det er en ikke-central diskussion. Jeg er grundlæggende uenig i jeres analyse af historie og nutid, men jeg ser ingen grund til at religionspolitikken skal være central i Alternativet.
Til sidst afsnit 3 og 4 om indvandrere og flygtninge.
I afsnit 3 er hovedtesen som jeg læser den at indvandring nedsætter den sociale sammenhængskraft og opbakning til et solidarisk velfærdssamfund.
DELS er jeg usikker på, om det er korrekt. En hurtig google-søgning gav fx denne: Migration and Social Cohesion, som direkte i forord/resume modsiger tesen (dog minus det solidariske)
DELS er der en åbenlys variabel, som er hvordan kulturmødet foregår, hvilke præmisser folk flytter hertil på, hvordan medlemmerne af de forskellige grupper tænker og taler om det at bo sammen land etc. Her er det efter min mening at kæden hopper af, hvis vi accepterer en præmis om at multikulturalisme og sammenhæng er modsatrettede størrelser
(Jeg er for øvrigt interesseret i, hvilken oprindelig homogen og solidarisk befolkning I tænker på i USA - mit indtryk er at indianerstammerne også stredes indbyrdes inden europæernes ankomst)
Og så kommer vi til det sidste - hvordan vores empati- og lyttedogme skal udleves. Her er jeg simpelthen lodret uenig, når I skriver at vi skal “anerkende flertallets bekymringer, gå ind på deres præmisser …”
Problemet er, som jeg ser det, at den ordførende del af “flertallet” har en række præmisser, som enten er falske (uden basis i observerbare fakta), eller bygger på et menneskesyn, der ligger så langt fra mit, at integration synes umulig. Her kommer jeres tese om kultursammenstød ved ikke-vestlig migration på en prøve - for jeg oplever et langt dybbere kultursammenfald mellem mig selv og de hertil kommende flygtninge, end jeg gør med dem der udtaler sig på vegne af “flertallet”.
Jeg mener simpelthen at det er en forkert udlægning af vores dogmer at vi skal inkludere og integrere alle synspunkter på lige vilkår.
Tak for et både spændende og tankevækkende indlæg.
Jeg er særligt interesseret i skolepolitikken hvor I henviser til den i foråret vedtagne skolepolitik. I kommenterer på en måde der gør mig sikker på at I har læst den 
Det har jeg desværre ikke, for jeg kan ikke finde den noget sted, hverken her på Dialog, på vores Wiki eller på vores officielle hjemmeside. Når jeg googler helt uden for vore systemer får jeg dette link
der åbner @carolinamagdalene s indlæg i Folkeskolen fra den 21. April.
Jeg vil meget gerne læse hele den vedtagne politik, og håber @Armin_Vauk og @Niels_Poul_Dreyer vil hjælpe med at lægge et link til politikken ind som svar her 
Jeg er, med de forbehold er følger af, at jeg endnu ikke har læst hele politikken, enig med jer i, at skolepolitikken bør forholde sig konkret til den mangefacetterede virkelighed, vores skoler virker i. Personligt vil jeg dog foretrække, at vor nationalskolePolitik, med STORT P, fortæller hvor vi vil hen på langt sigt, for så at lade kommunerne udforme de kommunale skolepolitikker, der, med udgangspunkt i den konkret lokale virkelighed viser vejen ad hvilken man lokalt, skridt for skridt, når i mål på den lange bane.
Jeg er ikke den eneste, der ikke kan finde skolepolitikken. Jeg håber jeg med dette indlæg bidrager til at få den synliggjort, således at skolepolitikken kan fungere som rammen for de mange lokale skolepolitikPOLA’er, der i forbindelse med KV17 skal afholdes over det ganske land det næste års tid.
Skolepolitikken er her: DEN NYE SKOLEPOLITIK TIL FORUM 17 April 2016:
Alternativets skolepolitik
1.0 Grundskolens formål
Børnene er det vigtigste vi har, for det er dem, der skal arve denne planet. Både Danmark og verden
står over for udfordringer, der er så alvorlige, at vi får brug for al den viden, opfindsomhed og
kreativitet som vi individuelt og kollektivt kan mønstre. Det drejer sig ikke mindst om at håndtere
de tre store kriser – system-, empati- og klimakrisen – som kræver helt nye svar og ideer. For
Alternativet spiller uddannelse en nøglerolle i den bæredygtige omstilling. For Alternativet er
uddannelse båret af nysgerrighed og læringen er ikke begrænset til børne- og ungdomsårene, men er
livslang. Det er en proces, der foregår fra det øjeblik, barnets sanser er færdigudviklede – og indtil
det øjeblik, det enkelte menneske drager sit sidste åndedrag. I den proces befinder grundskolen sig.
Grundskolen har en vigtig opgave i at sikre, at eleverne klædes ordentligt på til at begå sig i et
bæredygtigt samfund, hvor man arbejder på at sikre en bedre balance mellem den sociale,
miljømæssig og økonomiske bundlinje.
Alternativet ønsker at sætte skolen såvel som børnene mere fri, så børn og skole i fællesskab kan
gøre brug af de ressourcer og kompetencer, de besidder, og så der bliver plads til, at den enkelte
skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af
hverdagen og de strukturelle rammer for skoledagen.
Skolens formål skal dog i alle tilfælde være at lede børn til at udfolde deres talenter, både de
kreative, åndelige og boglige, så de bliver i stand til at skabe værdi for sig selv og andre. Derfor
tager Alternativets skolepolitik udgangspunkt i et princip om, at læring er livslang, og at al
uddannelse starter og slutter med den enkelte elev selv, fordi vi lærer forskelligt og i forskelligt
tempo.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at skolen skaber aktive medborgere, der har globalt udsyn og
lyst til at engagere sig i samfundet. Samtidigt skal skolen selvfølgelig prioritere arbejdet med at
forankre basale demokratiske værdier såsom frihed til forskellighed, empati, lighed og
medborgerskab i den enkelte elev.
2.0 Grundskolens rammer
Alternativet ønsker at skabe en skole, hvor de pædagogiske og didaktiske rammer sidestiller
teoretisk og praktisk viden og danner hele mennesker, som har mulighed for at udvikle deres
talenter inden for mange forskellig e fag og at dygtiggøre sig til det, de selv vælger og drømmer om
at føre ud i livet.
1
Hvis dette skal lade sig gøre, kræver det imidlertid flere ting:
Det handler om økonomi
Af Niels Poul Dreyer
Et hvert politisk partis skæbne og troværdighed er afhængig af dens økonomiske politik. Det handler om at vælgerne kan se sig selv i en økonomisk vision, som bliver præsenteret for dem. For Alternativet er det en udfordring, fordi vi aldrig har lavet en sammenhægende fortælling om hvordan et økologisk og social bæredygtigt samfund skal se ud. Hvordan bliver borgernes hverdag i et sådant sammenfund? Hvordan betaler vi vores regninger og hvordan løber det hele rundt for den enkelte og for samfundet?
Danmark er afhængig af udlandet, EU og de handelsaftaler, der er indgået med det øvrige udland. Vores økonomiske politik kan ikke adskilles sig væsentligt fra de øvrige lande. Det er selvfølgelig helt afgørende, at Alternativet påpeger den manglende politiske frihed og vi skal derfor arbejde med andre progressive kræfter i udlandet til at få ændret handelsvilkårene og de finansielle forhold globalt. Der er håb om, at den neoliberale periode med ukritisk frihandel og globalisering er ved at nå sin afslutning. Hverken den populistiske højre og venstrefløjen ønsker, at vi skal forsætte med en dereguleret økonomi i et globalt system. Taberne fra globalisering gør oprør, så det er vigtigt, at vi lytter til dem. Det betyder at Alternativet skal have fokus på at designe sin politik i en sådan grad, at vi kan få taberne fra globalisering i tale. Ellers vælger de det populære højre.
Mens vi venter på en ny global tendens, skal vi indrette den økonomiske politik efter, hvad der er realistisk at opnå under de givende omstændigheder, som er et vilkår her og nu i Danmark.
Vælgerne har størst interesse i en økonomisk politik, som er mere umiddelbar, praktisk orienteret og som giver nogle resultater. Hvis Alternativet formår dette, får vi en mulighed for at nå mange interesserede vælgere. På den måde vil vi være i stand til at fortælle dem om vores tre bundlinier: Social, Økonomisk og økologisk bæredygtighed.
Indtil videre har vi præsenteret et forslag om at indføre en 30 timers arbejdsuge over en 10 år periode i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Der er et ønske om at omsætte produktivitetsforbedringer til mere fritid i stedet for merforbrug og højere løn. Det gavner den sociale trivsel og økologien. Men den økonomiske bundlinie er forsømt. Alternativets ledelse har afvist at lave konsekvensberegninger af forslaget, fordi de eksisterende økonomiske modeller åbenbart ikke kan anvendes til formålet. I en kronik i Politiken skrevet af Rasmus Nordqvist, Josephine Fock og Uffe Elbæk fremhæves følgende tese, at modellerne anvendt i Finansministeriet forvrænger beregninger af Alternativets forslag, så politikkerne bliver debatteret tendentiøst til tavshed, Det handler i mindre grad om arbejdstidsforslaget fra Alternativet. Det er ærgerligt, nu når Politiken stiller kronikplads til rådighed til Alternativet, at vi ikke formår at præsentere en sammenhængende politik omkring arbejdsmarkedet og finansiering af denne, uden at kaste sig over en ideologisk værdikamp omkring økonomiske regnemetoder.
Politiken har efterfølgende i sin leder eftersøgt en klar forklaring på hvordan nedsat arbejdstid over 10 år bliver finansieret, med overskriften ”Luftkasteller”. Mange andre efterlyser mere konkret økonomisk politik fra Alternativet. Vi har haft 2 år til at lave den.
Hvorfor har Alternativet ikke overvejet at finde nogle andre modeller eller regnemetoder til at få belyst konsekvenserne af sin økonomiske politik? Fx kunne vi insistere på, at forsigtighedsprincippet anvendes på en sådan måde, at positive synergieffekter af en politik bliver en bonus, som man kan have glæde af, hvis den kommer på et senere tidspunkt. Som det er nu bruger Alternativet lidt de samme argumenter som LA som fx siger skattelettelser til de rige giver så meget dynamik, at alle får gavn af det. Den franske økonom Thomas Pekitty har netop afvist den påstand. At bruge stress og træthed i de sidste timer på dagen til at mene at udbyttet fra en arbejdsdag ikke bliver rigere af 30 timer er lidt den samme argumentation. En mulig måde at skaffe penge til en reform af arbejdstiden kunne komme fra øget beskatning af børsnoterede og private virksomheder. Teknologiske fremskridt, som fjerner jobs giver en merværdi til aktionærerne og denne merværdi (produktivitets stigning) burde beskattes på en måde, at de meste går til samfundet, hvorved en borgerløn kan blive en realitet.
Der er for øjeblikket en tendens til at teknologiske fremskridt omsættes til lavere priser. Vi er pt. i en negativ spiral, hvor priser falder på arbejde og forbrugsvarer, en udvikling fremmet af globalisering, hvilket forklarer at vi har nul rente og en deflationær økonomi. Dertil oplever vi en ændring af demografien i befolkningen, hvor forholdsvis mange går på pension. Derfor kan situationen omkrig arbejdstid ikke sammenlignes med opgangsperioden efter anden Verdenskrig. Man kan ikke afvise, at der findes specifikke faggrupper som fx et Autoværksted i Sverige, der kan få udbytte af nedsat arbejdstid. Men uanset, hvad man mener om økonomisk politik, skal forskellen mellem indtægter og udgifter gå i nul.
Jeg har følgende spørgsmål til Alternativet i forbindelse med 30 timers arbejdsugeforlaget:
• Hvilke faggrupper er i stand til at vælge en 30 timers arbejdsuge?
• Hvis vi har nedsat arbejdstid på fx Sygehuse, ældrepleje har vi mulighed for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, som kan erstatte dem der vælger 30 timer?
• Hvis Reallønnen falder, hvor mange forventes at vælge en 30 timers vagt, hvis lønnen falder tilsvarende eller mere?
• Hvilke omkostninger vil en mindre virksomhed blive påført ved fx at holde styr på flere medarbejdere som deler det samme arbejde, samt uddannelse, koordinering, bogholderi, ferier osv.?
• Hvordan finansieres ekstra udgifter til personale i fx en kommune, hvis de ansatte vælger 30 timer? Kan mindre management og ledelse, medarbejderansvar udfylde tomrummet? Har vi eksempler på dette? Finders der kommuner, som har opgivet New Public Management?
• Hvordan påvirkes skattebetalinger, hvis flere vælger at gå ned i løn for at opretholde 30 timers arbejdsuge?
• Hvor mange ansatte skønner Alternativet vil vælge at gå ned i tid uden lønkompensation?
• Hvis robotter og anden teknologi indføres, kan de overflødige medarbejdere flyttes ind i andre faggrupper eller opgaver og hvor meget koster omskoling og efteruddannelse samfundet?
• Hvordan vil nedsat arbejdstid tage højde for den demografiske udvikling.
Det er muligt at meget få vælger 30 timers ordningen og de økonomiske konsekvenser kan overskues, men vi ved det ikke. Ønsker vi at møde Clement med den ydmyghed, at vi faktisk ønsker at give danskerne nogle svar på, hvordan vores økonomiske politik påvirker deres hverdag? Det primære for os burde nu være at få formuleret og beregnet en troværdig økonomisk politik, som hænger sammen. Det er det absolut vigtigste for at gøre, og så må vi lægge nogle andre mærkesager til side, så vi har fokus på dette. Alternativet bør allokere økonomiske ressourcer til formålet. Der finders in række økologiske og progressive økonomer i udlandet, som kan hjælpe os, og de har en interesse i det. På den måde kan vi i Danmark vise et eksempel FOR verden.
Tak for din gode kommentar. Det med “knap så reflekteret” er ikke ment nedsættende - men der er forskel på os, vi har ikke de samme evner. Alle har ret til deres holdninger - men mange har en holdning på et ret ureflekteret grundlag. Mange er mere i følelserne, end i rationel argumentation.
Min indgang er, ikke at forvente det samme af alle mennesker - men at gå ind i angst og bekymringer på afsenderens præmisser. Det tænker jeg er empatisk. Mange hilsener, Armin