Vigtigste punkt for nødvendig grøn omstilling af verden: Hastigt stop af alle krige i Verden, heriblandt: Ukraine, Palæstina/Libanon og Somalia : Hvordan kan vi i Danmark 1) kræve dialog, samt 2) kræve fuldt stop for al våbenførende krig? Hverken mennesker og/eller planet kan holde til det spild af hjerter og ressourcer i en tid, hvor vi sammen kan samle os - og kræve fred. Kræve grøn omstilling 
1 Synes om
Kirsten Illeborg Medlem
Hvornår vil regeringen tage hånd om handicapområdet, som hænger totalt i laser?
Jvf. Torstens Gejls indlæg på Facebook i dag, samt mit eget kendskab til flere der arbejder inden for sektoren, er det skandaløst, hvor mange mennesker der lider under de nuværende forhold, både handicappede, pårørende og personale.
2 Synes om
Der kunne tilføjes, at Anders Kronborg under 1. behandling af L63, det aktuelle lovforslag om indfødsret meddelelse, direkte har opfordret til stikkervirksomhed.
Han sagde ordret:
“Offentligheden kan nu se de her navne, og de er jo også velkommen til at gøre opmærksom på det, hvis de har oplevet noget med de personer, som er på lovforslaget.”
(Hov, dette var et svar til indlægget fra Furesø.)
2 Synes om
Hej Mette.
Hvad er der reelt lavet af tiltag, der skal få den enkelte dansker til at reducere sit co2-aftryk?
Har du og Socialdemokratiet pt en holdning til forslaget om personlige co2-afgifter?
3 Synes om
Jan Søbæk Rasmussen Medlem
Jeg så dokumentaren om træflis og hvilket træ/skove der må lade livet for at vi kan kalde os “ et grønt foregangsland “. Jeg synes det er skræmmende!
Med det in mente kunne jeg da tænke mig at høre statsministerens kommentar - og om statsministeren stadig mener vi er “ grønne”. Og om regeringen har tænkt at gøre noget på baggrund af denne dokumentar?
1 Synes om
Som forudsætning for planerne for Lynetteholmen og Østhavnen forventer Københavns Kommune i sin seneste boligredegørelse, at der vil bo 120.000 flere mennesker inden for kommunens grænser i 2060. I samme periode forventer Danmarks Statistik, at vi vil blive godt 216.000 flere i Danmark som helhed. Hvad er statsministerens kommentar til, at København forventer, at hele 55 pct. af befolkningstilvæksten frem til 2060 skal foregå indenfor Københavns kommunegrænse?
1 Synes om
“Vil ministeren bede de kommuner, som ikke har givet private daginstitutioner deres del af trepartsaftalen, om at efterjustere tilskuddet til private daginstitutioner i 2024”
Sagen er at der tilbage i december 2023 blev indgået en trepartsaftale, hvori pædagoger skulle have en lønstigning. I aftalen bliver pædagoger lovet mere i løn. Aftalen bliver fuldt implementeret i 2026 men allerede i 2024 får pædagogerne mere lidt mere i løn.
Der er dog forskel i forskellige kommuner, hvorvidt at pædagoger i private daginstitutioner får mere i løn, da nogle kommuner (heriblandt Faaborg Midtfyn Kommune) har valgt ikke at øge tilskuddet til private daginstitutioner på trods af at der er kommet penge fra staten til at implementere trepartsaftalen.
Som udgangspunkt skal kommunerne give private daginstitutioner det samme tilskud pr barn som de bruger på børn i kommunale institutioner. Derfor mener jeg og DLO at private daginstitutioner burde få del i trepartsmidlerne. Mange kommuner har været ordentlige og givet de private en del af tilskuddet. Det gælder dog ikke alle og grunden til at kommunerne kan slippe udenom er fordi de skal give et tilskud efter de “budgetterede nettodriftsudgifter” og ikke blot efter nettodriftsudgifterne. Da kommunerne lagde budget FØR trepartsaftalen var i hus kan de altså slippe udenom. Her kommer den præcise lovtekst:
§ 36. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.
Stk. 2. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43 og 44.
1 Synes om
Hej med jer. Jeg har ikke budt ind med spørgsmål til dette før, så håber det er bare lidt inden for skiven 
Virksomheden European Energy har lige udgivet en hvidbog omkring vedvarende energi på land i Danmark.
Hvidbogen ser på årsager til at udbygningen af vedvarende energi på land står i stampe i Danmark. Deres analyse viser to klare faktorer som påvirker udbygningen af vedvarende energi i negativ retning:
-
De samlede energi og CO2 afgifter på grøn strøm er højere end afgifterne er på fossile energiformer, såsom benzin, fyringsolie, diesel og naturgas.
-
Udgifterne forbundet med tilkobling af vedvarende energi anlæg som sol og vindparker på land, er vokset kraftigt siden 2019, således de nu udgør omkring halvdelen af byggeomkostningerne ved etablering og idriftsættelse af disse vedvarende energianlæg. Stigningen i disse udgifter vedrører udelukkende afgifter, tariffer og skatter og ikke stigende omkostninger til materialer eller andre udgiftstyper ved etablering af sådanne anlæg
Begge stigninger i udgifter kan henføres til politisk regulering og politiske vedtagelser, herunder langt de meste efter vedtagelsen af Danmarks klimalov. Det vil sige at politisk vedtagne afgifter, desværre fører til at gøre det mindre attraktivt at udvikle og investere i sol- og vindparker på land i Danmark. Stik imod intensionerne i Danmark klimalov.
Der er altså tale om afgifter som Danmark godt selv vil kunne ændre politisk.
Vi vil derfor gerne spørge statsministeren om det kunne være et område der skal gennemgås og eventuelt ændres, da det virker til at de nuværende afgifter (som samlet set også stiger i 2025), modarbejder grøn omstilling i stedet for at understøtte grøn omstilling.
2 Synes om
Nå, det var desværre en total demokratisk fuser at opleve Franciska Rosenkilde i dag i folketingets spørgetime med et spørgsmål fra Facebooke - en demokratisk blindgyde…Gad vide, hvad hun ville med det?
Det gjorde ondt!
1 Synes om
Hej Gunhild
Jeg har ikke selv set spørgetimen, som du refererer til (håber mit spørgsmål blev valgt ).
Ud fra hvad du skriver er jeg lidt i tvivl om hvad det er som du ikke synes var hensigtsmæssigt. Vil du kunne uddybe det?
Mange hilsner
Thomas
Hej Thomas
Praksis har hidtil været, at politisk leder stillede to spørgsmål og sluttede af med et tredje fra “dialog / AlleOS”, hvor man skal være medlem af Alternativet for at kunne deltage med et spørgsmål. Det spørgsmål, som så har fået kvantitativ størst tilslutning bl.a. øvrige medlemmer, er så typisk blevet stillet ved spørgetimen i salen.
Hej fra Gunhild
Hej Gunhild
Tak for svaret. Jeg kender godt til den normale praksis med spørgsmål valgt blandt medlemmer (jeg har selv foreslået et spørgsmål til denne runde ).
Jeg er dog stadig i tvivl om hvad det var som du syntes der gik galt til selve spørgetimen?
Mange hilsner
Thomas
Det tredje spørgsmål var ifølge Fransciska fra en “lene”, som havde stillet et spørgsmål via Fransiscas personlige facebookprofil. Derved blev spørgsmålene via dialog fravalgt.
Det samme skete vist forrige gang, hvor mit spørgsmål fik flest stemmer. Men hvor kan man se det?
Tak Carl! jeg håber stadig, at vi kan løfte sammen i Alternativet…
Hold da helt op for pokker, hvad foregår der i Alternativets demokratiske hjerte?
Tak fordi to mænd fx sagde, nok!!
Kære sekretariat og MF’ere
Kan I ikke oplyse os medlemmer om jeres principper for, hvordan I udvælger ‘det 3. spørgsmål fra medlemmerne’ til Statsministerens spørgetime? Hvis I altså har nogle principper I (normalt) følger?
Er det:
-
flest stemmer/likes eller på anden måde mest opbakning fra medlemmerne?
-
spørgsmålets aktualitet?
-
spørgsmålets originalitet i den alternative ånd?
-
noget fjerde?
Mvh Peter
2 Synes om
Kære Peter (med flere)
Her får du/I lidt baggrund for beslutningen om et nyt format for Spørgetime med statsministeren - og lidt historik ift. inddragelse af medlemmer.
Idéen med at lade medlemmer få indflydelse på spørgsmålene til Statsministerens Spørgetime er gammel og fra før Franciskas (og min) tid - altså pre-2021. Men vi har i sekretariatet valgt at holde fast i traditionen, fordi vi synes, det giver mening at lukke flere perspektiver ind i magtens rum.
Typisk har vi gjort sådan, at spørgsmålet er blevet udvalgt dagen inden spørgetime, og vi har brugt spørgsmålet med flest stemmer dét tidspunkt. Enkelte gange har vi undtaget os selv fra den praksis, hvis tilslutningen har været meget lav, hvis spørgsmålet lå for tæt op ad, hvad Franciska selv havde forberedt eller hvis det var for svært at overføre det formulerede spørgsmål til den form, som statsministerens spørgetime kræver (hvis det fx kræver for meget kontekst til at kunne formulere på 1 minut, som er det, Franciska har til rådighed).
Vi har gennem længere tid oplevet svingende og indimellem meget begrænset interesse i at stille spørgsmål og særligt stemme på spørgsmål. Enkelte gange har vi oplevet, at det mest likede spørgsmål havde et-to hjerter. Det på trods af, at vi har forsøgt med øget reklame for muligheden for at stille spørgsmål i 2.0, på mail, med mere.
På den baggrund - og fordi vi mener, det er på tide at eksperimentere - har ledelsen nu valgt at forsøge med en ny model, som Franciska beskrev i sit nyhedsbrev før juleferien. I nyhedsbrevet lyder det således:
Nyt format for “spørgetime med statsminister”
Det er tid til at eksperimentere!
Efter en hel del år, hvor vi har inviteret alle jer til at bidrage med spørgsmål til Folketingets spørgetime med statsministeren, har jeg nu besluttet, at det er et godt tidspunkt at eksperimentere lidt.
I stedet for at invitere bredt hver gang vil vi nu prioritere at invitere mindre grupper. Særligt vil vi prioritere at invitere Alternativets Unge til at formulere spørgsmål til statsministeren. Men vi har også tanker og planer om fra tid til anden at invitere aktivistgrupper, NGO’er, fagråd i Alternativet - og indimellem også bredt ud, som vi plejer.
Baggrunden er, at vi gerne vil prøve noget nyt, som forhåbentlig kan generere god - og forøget - energi omkring spørgetimen. Og så ønsker vi samtidig at give ÅU muligheden for at få en direkte adgang til magtens rum. Noget, vi altid har prioriteret i Alternativet, og som vi nu giver endnu en form.
Jeg håber, I vil tage godt imod eksperimentet!
Vi begyndte så småt med eksperimenterne i slutningen af året (blandt andet fik en SoMe-bruger lov til at stille spørgsmål én gang, og en aktivistgruppe fik lov en anden gang). Og med nyhedsbrevet blev det altså stadfæstet, at tiden er inde til at eksperimentere. Det betyder IKKE, at det som medlem er slut med at kunne stille spørgsmål. Det bliver bare en turnus mellem aktører, hvor særligt ÅU prioriteres for at give ungdommen adgang til magtens rum. Vi håber desuden, at det kan skabe mere energi omkring processen, når muligheden bliver lidt sjældnere.
Jeg håber, mit svar gjorde jer klogere.
Vh Mads, personlig politisk rådgiver for Franciska
1 Synes om
Hej Mads
Tak for svaret!
/Peter
Hej Mads
Men der var jo ikke tale om en til to stemmer på indlægget…Det drejede sig om 5 til 6 stemmer - demokratisk synlige stemmer.
Hej fra Gunhild
P:S Måske skulle I psykologisk arbejde med det at stå overfor en stærk statsminister. Det skal man jo turde, og så skal man jo også kunne tidsrammen on the stage!