Hvilke konkrete resultater er der kommet ud af dit besøg i Israel, udover at Benjamin Netanyahu sætter pris på dit bidrag til hans valgkamp?
Vil statsministeren uddybe, hvorfor at regeringen vil forhindre fleksjobbere i at arbejde i deres ægtefælles virksomhed? Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, kender ikke til nogle sager om snyd med disse ansættelser. Ifølge Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere beregninger til at gå ud over minimum 400 mennesker, og det er svært at se, hvor ministeren gerne vil have, at disse mennesker skal finde arbejde.
I FN´s handicapkonvention lyder det således, Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap.
Med dette forbud gør man i Alternativets øjne det modsatte af, hvad der er hensigten i konventionen, da man faktisk holder mennesker med funktionsnedsættelser ude af arbejdsmarkedet.
Det er et meget vigtigt spørgsmål, som Signe Søndergaard stiller om hjemsendelse af syriske flygtninge. Jeg havde selv lyst til at spørge om noget lignende. Men du gør det så godt! Jeg underviser mange syrere på VUC. En er lige rejst til Saltholm lejren, fordi hun og hendes mand er blevet udvist, fordi de kommer fra Damaskus. De føler sig ikke trygge. Jeg har andre kursister fra Damaskus som frygter at blive sendt tilbage. De er ved at integrere sig her. De vil gerne bidrage. Vi har brug for dem i Danmark. Det Danmark gør her er umenneskeligt og uforståeligt.
Stabilisering af boligpriser: Hvordan undgå at gældsætte kommende generationer - ikke bare vedrørende klima - men nu også med skyhøje boligpriser omkring de største byer? Kan man downsize retten til f.eks. afdragsfri lån? Eller hvad skal der til for mest retfærdigt at dæmme op for den megen uhæmmede boligspekulation, der helt kortsigtet og meget uhensigtsmæssigt for børn og unge finder sted i øjeblikket?
Føler statsministeren at de røde partier svigter den danske arbejderklasse, når de ikke gør noget for at forhindre østeuropæere i at underbyde danske håndværkere med en billigere løn og dårligere arbejdsforhold. Er internationalt samarbejde vigtigere, end at beskytte danskerne og den danske model. Er det ikke ved at være på tide, at vi også bliver protektionistiske og beskytter det danske samfund. Samarbejde er vigtigt, men hvilken pris er vi parate til at betale for et samarbejde der undergraver vores måde at leve på.
Mit spørgsmål er i lyset af gårdagens dom i Højesteret i svømme-pige sagen.
Mener Statsministeren, at det er i orden, at det ikke kan få, eller har nogen konsekvens for offentlige myndigheder (kommunerne og Ankestyrelsen), når de alvorligt og groft krænker psykisk og fysisk handicappet borgeres retssikkerhed og rettigheder.
Mener Statsministeren, at det er i orden, at det ikke kan få, eller har nogen økonomisk konsekvens for offentlige myndigheder (kommunerne og Ankestyrelsen), når de begår fejl, og handler i direkte strid med dansk lovgivning.
Husk at lægge mine “likes” sammen med Vinnis ![]()
Mvh. Iben
Jeg ønsker at stille det samme spørgsmål som @Iben1.
På baggrund af svømmepige sagen … en handicappet ung pige som er blevet svigtet groft og frataget sin hjælp gennem mere end 3 år. Hvordan kan vi komme dertil at det INGEN konsekvenser får for den pågældende kommune, at de ikke følger gældende lovgivning?
Som gode gamle Ghandi sagde engang:
Et land skal kendes på hvordan det behandler sine svageste borgere.
Hvad vil vi gerne at vores land kendes og måles på?
De liberale værdier hvor enhver er sin egen lykkes smed og hvor de som ikke selv kan klare sig må falde?
Eller ønsker vi fortsat et kerne demokratisk og socialt samfund, hvor vi alle løfter i flok?
Hvor de fleste løfter de få som har brug for det ?
Jeg må antage at statsministeren vælger at vi løfter i flok ![]()
Men når dette mål åbenlyst er slået fejl, og gældende lovgivning ikke udmøntes i kommunernes afgørelser, hvordan vil statsministeren så sikre retssikkerhed for landets svageste borgere ?
Så må de lægge vores “like” sammen til et samlet “like” resultat ![]()
Det var en fejl, det skulle ikke være slettet ![]()
![]()
Mener statsministeren, at danskere borgere har ret til at bo med deres familie i Danmark?
I Danmark er der stigende mistrivsel blandt børn, unge og voksne. Angst, stress og depression rammer flere og flere. 250.000-300.000 danskere lider af stress. Og stressrelateret sygdom koster samfundet 14 mia kr. hvert år.
Det kalder på politisk handling.
I Alternativet foreslår vi, at man genindfører familieministeriet, for på den måde at sikre familierne et stærkt talerør i de politiske beslutninger, som har indflydelse på deres hverdag. Familieministeriet skal sørge for at trivsels- og omsorgsperspektivet også er med i sagsbehandlingen, når der laves ny lovgivning.
Dette har der i flere år været en udpræget mangel på, hvor det overvejende er arbejdsmarkedets behov, der tages hensyn til.
Det skaber ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, med mistrivsel til følge.
På den baggrund spørger vi Statsministeren, om Regeringen vil være med til at vi genindfører familieministeriet?
Hilsen Nanna, Helene og Mira
I k an vist ikke bare lægge jeres likes sammen, det er jo meget sandsynligt at personer som synes om jeres indlæg har stemt på jer begge ?
Hvordan har Statsminister, Mette Fredriksen tænkt sig at inddrage læring af corona-pandemien i fremtidens natur- og miljøpolitikker?
Den amerikanske videnskabsjournalist, David Quammen, udgav i 2012 sin bog; ”Spillover”.
Spillover er et biologisk begreb, der betyder, at en virus springer fra sit værtsdyr, med hvilket virusset lever sit liv uden at genere værtsdyret nævneværdigt, til f.eks. et menneske.
Vi er blevet rigtigt mange mennesker på jorden, og manipulerer alt for meget med naturens økosystemer. Det handler om forstyrrelser af økosystemer og det handler om, at vi – mennesker – kommer i forstyrrende kontakt med vilde dyr og risikerer at blive vært for virus, hvor af nogle kan være meget farlige for mennesker, og kan udløse en pandemi.
Så en læring af corona-pandemien er, at der vil komme nye pandemier, hvis vi ikke ændrer vores manipuleren med naturens økosystemer. Så hvordan har Statsminister, Mette Fredriksen tænkt sig at inddrage læring af corona-pandemien i fremtidens natur- og miljøpolitikker?
Og mulighed for at være iværksætter/selvstændig på fleksjob.
Nogle af spørgsmålene er alt for lange. I må lære at udtrykke jer kort og præcist.
Kære medlemsfæller
Jeg må sige, at jeg er noget skuffet over de spørgsmål, vi stiller statsministeren. Én af ideerne bag partiet var at skabe grobund for en bedre og mere saglig debat i Folketinget. Det synes jeg bestemt ikke, at spørgsmål, som er så ladede, gør.
Jeg begynder at forstå, hvorfor folk fniser, når jeg siger, jeg er medlem af Alternativet.
Hvis vi skal tages seriøst, så må vi også agere seriøst: stil neutrale spørgsmål og formulér holdninger og argumenter på baggrund af svarene. Hvis vi stiller spørgsmål, som vi allerede har besluttet svaret på inden da, så fortjener vi jo heller ikke at blive taget seriøst.
Jeg synes, det er super ærgerligt og jeg håber, vi kan rette op på det fremadrettet.
Hej Lars,
Jeg tænker, at du skal finde årsagen til de direkte spørgsmål i, at det fokus er meget koncentreret om natur og klima, og landbrug. Så man i Å glemmer, at der sidder medlemmer, hvis fokus er på mange andre politiske områder.
Jeg ser mange af spørgsmålene - inkl. mit eget -, som en frustration, som også er et udtryk for, at man faktisk ikke ved, hvad holdningen i Å er til præcis disse emner. - Ex. borgerforslagene om at flytte handicapområdet, og en forvaltningsdomsstol osv. Ingen ved, hvordan Å forholder sig til disse forslag.
Mvh. Iben
Det er et problem at kommunerne ikke selv må opstille solceller og vindmølleparker (for det må de vist ikke?) - Er det noget som Statsministeren vil give kommunerne lov til? Det er et problem at det lige nu kun er tilladt for private investorer at opstille solceller i kommunerne, og kommunerne har kun mulighed for at sige ‘ja’ eller ‘nej’. - men det ville være bedre, hvis kommunerne havde beføjelse til selv at beslutte en bæredygtighedsstrategi for kommunen, som man har haft mulighed for at gøre på Samsø (særordning for Samsø? - givet i sin tid af Svend Auken?) angående at blive bæredygtige med hensyn til energi. Dagens artikel på dr.dk - og dagens nyheder i radio på dr. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/solcelleparker-popper-op-i-hobetal-det-kan-koste-den-folkelige-opbakning
Kære modtager!
Hvorfor er de eksperter som sidder i udlændingenævnet stort set de eneste som mener det er forsvarligt at sende flygtninge tilbage til Syrien?
Flere af samme eksperter mener at spørgsmål/svar er blevet drejet, så det virker som om dele af Syrien skulle være et sikkert at vende tilbage til, uden at dette skulle være eksperternes reelle opfattelse, Så helt præcis hvilke dele af rapporten er det der er lagt vægt på, når regeringen bliver ved med at holde fast i at syrien er sikkert?
Mvh
Jørn Kure