Hvad vil du spørge statsministeren om?

Medlemsområde
2

Kære alle jer.

Jeg vil gerne spørge til de offentlige institutioner.

Jeg synes, at vi sætter en urimeligt og uholdbart pres på alle de kære lærere, pædagoger, sygeplejersker m.fl.

Min kæreste er pt. ansat som skolelærer, og med de forhold vi tilbyder vores fremtidige voksne, så skal mine kommende børn under ingen omstændigheder gå i vores skoler.

Og jeg har været med til sammenlægningen af hospitalerne i Aarhus. De såkaldte super duper sygehuse. Og sikke en gang politisk møg, det er blevet lavet der. Alle erfarne kræfter søger andre steder hen. Så mange kompetencer ryger ud af vinduet, fordi man har glemt at spørge dem på gulvet, om det egentlig fungerer… Det er trist, og jeg er glad for at jeg i det mindste har frit sygehusvalg, så jeg kan undgå det betændte super duper sygehuse.

Så mit spørgs er: Kære statsminister. Hvor langt må de offentlige institutioner synke, før der bliver taget handling? Hvornår begynder i at lytte til det med på gulvet frem for tal fra fine Excel-ark?

Mvh.
Mark F. Bjerremand

3

Den grønne omstilling klares ikke uden meget større vægt på grøn el i den samlede energiforsyning. Alle er vist enige om at det er en udfordring for distributionsnettet. Fire femtedele af omkostningen for el for private er distributionsomkostninger. Det er derfor en indlysende fordel at skabe mere distribueret el-produktion, altså bl. a. mere solvarme og flere solceller på tagene, som spiller sammen med privat forbrug herunder opladning af elbiler mv. Det kan spare en dyr udbygning af elnettet og dermed mindske omkostningerne og altså give både velfærd og grøn omstilling på samme tid. Alligevel er den udbygning af lokale solceller bremset af uhensigtsmæssig lovgivning, og det virker som om visse el-selskaber lobbyer for at forhindre en sådan udvikling på trods af at det er en meget lavt hængende frugt i den grønne omstilling. Vil Statsministeren sørge for at der bliver set på denne mulighed og problematik hutigst muligt?

6 Synes om
4

Ved ikke om man må kommentere på spørgsmålene, men kan ikke lade være. Jeg havde forsvoret at jeg skulle sætte mit barn i privatskole, men det blev simpelthen uforsvarligt både socialt og fagligt at fortsætte efter 6. klasse. Nu i gymnasiet repeterer de pensum fra 8. klasse, men det er kun de få, der kommer fra privatskoler, der kender det. Og ja, der er mange problemer med supersygehusene, det er blandt andet svært at rekruttere læger. Spørgsmålet er super relevant, det er efter min mening udtryk for en ledelseskrise i hele samfundet, som ingen vil vedkende sig. Jeg mener personligt at de uddannelsesinstitutioner, som uddanner professionelle ledere har et kæmpe ansvar her - det er her den sunde fornuft er afskaffet til fordel for økonomitænkning, som præsenterer sig som ren professionalisme og videnskab, men måske i virkeligheden gemmer et ideologisk fundament.

1 Synes om
5

Hvordan får vi omstillet det økonomiske system, så konstant materiel vækst ikke vedbliver med at være forudsætningen for at have et velfungerende samfund? Hvordan skal fremtidens pengesystem se ud, hvis den ikke skal basere sig på gæld, og hvordan kunne vi skabe et demokratisk banksystem, hvor de private banker ikke har monopol på skabelsen af de digitale penge, som i dag udgør omtrent 95 af den samlede pengemængde?

3 Synes om
6

Hvordan får vi skabt en beskæftigelsesindsats, som ikke placerer ansvaret for entydigt hos den enkelte ledige, og hvor syge og handicappedes rettigheder i FN’ s handicapkonvention er sikrede? Et system hvor vi giver den enkelte en større værdighed og mere frihed, og hvor omstændighederne omkring den/de ledige er tænkt bedre ind? Dertil kan vi også spørge, hvordan vi fremadrettet sikrer mere vandtætte skodder mellem socialpolitik og beskæftigelsespolitik?

1 Synes om
7

Hvordan kan det være, at regeringen har valgt at sløjfe registreringsafgiftsstigningen på benzin- og dieselbiler, som var en del af regeringens oprindelige finanslovsudspil og skulle være trådt i kraft i 2020, når det notorisk er et skridt i den gale retning?

2 Synes om
8

Danmark skal snart have en ny nationalaffaldsplan. Hvilken vision har Regeringen for håndteringen af problematikkerne om plastikaffald og en ny plastik økonomi?

2 Synes om
9

Tak for de uddybende ord. er fuldstændig enig. Trist at det er kommet hertil.

10

Hvornår psykiske arbejdsskader ligestilles med fysiske arbejdsskader. - Er det ikke at udøve forskelsbehandling pga. handicap (loven om forbud mod forskelsbehandling pga. handicap), at vi har en Arbejdsskadelov, som i sin tid er tiltænkt de fysiske arbejdsskader, og der ikke er fulgt med inden for de psykiske arbejdsskader. Det er ikke kun veteraner, som rammes af psykiske arbejdsskader.

1 Synes om
11

Det tænker jeg godt man må. Diskussion omkring spørgsmålene er også en af tankerne bag at ligge det åbent her på Dialog - så kunne det endelige spørgsmål jo ende med at blive bedre - omend det godt kunne udpensles lidt mere i mailen. Det kigger jeg på at rette til næste gang :slight_smile:

2 Synes om
12

Hvilke konsekvenser havde det for skatteindtjeningen da man sløjfede revisionskrav til mindre erhvervsdrivende?

1 Synes om
13

Hvis jeg kunne ville jeg spørge statsministeren om følgende.

Under ”Flere lærere i folkeskolen” giver finansloven ekstra milliard til et generelt løft af folkeskolen, penge der bla. kan bruges til at ansætte flere lærere.

Med 275 mio. i 2020, 400 mio. i 2021, 550 mio. i 2022 og med 807mio. i 2023.

Det er bestemt penge givet i den rigtige retning. Men det løser ikke problemet med lærermanglen i folkeskolen.

Men hvordan vi Statsministeren sikre at den ekstra milliard bruges til ansættelse af flere uddannede folkeskolelærere?

Situationen er, at med en ekstra milliard vil der kun kunne ansættes ca.1800 flere lærere. Men alene de sidste 12 måneder har 1208 lærer opgivet deres ansættelse i folkeskolen.

I 2009 var der 54.470 lærere ansat i folkeskolen. I 2019 var tallet nede på 45.172. Således har 9.298 folkeskolelærere altså forladt folkeskolen på 10 år, det er et fald 18%.

Det skal ses i lyset af at elevtallet i samme periode kun er faldet med 8%. Vi mangler altså 10% af vores uddannede lærer i folkeskolen hvis vi bare skal have samme faglige kvalitet i ansættelserne som i 2009.

Desuden har læreruddannelserne heller ikke i år kunne tiltrække nok studerende. Alle ansøgere blev optaget og flere steder melder uddannelsesstederne om ledige pladser på studiet.

Og endelig sparer kommunerne i dag millioner når de ansætter u-udannede lærervikarer i stedet for læreruddannede.

Vi står altså i en situation hvor omkring hver tredje uddannede folkeskolelærer har søgt væk fra folkeskolen. Der er flere elever i dag der ikke modtager undervisning fra uddannede lærere end i 2009. De unge søger ikke Folkeskolelærer uddannelsen i tilstrækkelig grad og kommunerne har et økonomisk incitament til at ansætte ufaglærte i stedet for faglærte skolelærere.

Så hvordan vil Statsministeren sikre, at den ekstra milliard bruges til ansættelse af flere uddannede folkeskolelærere i folkeskolen.

Med venlig hilsen
Trine Hertz

1 Synes om
14

Jeg vil lige korrigere en misforståelse.
Der er som sådan ikke pensum i folkeskolen, der er faglige mål. Mål som folkeskolen er forpligtede på, modsat de frie grundskoler/private og frie skoler, som blot kan vælge at følge de faglige mål.
Jeg mener det manglende krav om faglighed i de frie grundskoler er et kæmpe problem.

15

Nu er det jo en relativ ny ide at uddanne folk til ledere. Det var en idé der fik fat i danmark omkring 2007 med kvalitetsreformen. Lederuddannelserne har i overvejende grad sin oprindelse i NPM New public management filosofien. Så det kan ikke undre nogen, at vores ledere rundt omkring i det offentlige tænker i tal.
I 2017 havde man brugt 800 mio. på 1200 lederuddannelser i det offentlige, og evalueringen fra EVA viste, at effekten af investeringen har været begrænset.

16

Vuggestuebørn ville have bedre af at blive passet af mor og far. Børnehavebørn ville have bedre af at blive passet færre timer i børnehaven og være mere sammen med mor og far.
Set fra børnenes velfærd, var det så ikke bedre at begynde at nedbringe arbejdstiden for småbørnsforældre og give muligheden for at småbørnsfamilier kan få økonomien til at hænge sammen med færre ugentlige arbejdstimer der gør at de selv kan passe deres børn op til 3 år og fra 3-6 år er de 4-5 timer i børnehave.
Borgerløn samt det at 800.000 jobs hen over årene bliver til 500.000 jobs, med det mindre behov for arbejdskrafttimer, ville kunne afhjælpe her.
Hvis området i dag koster fælleskassen 50 milliarder årligt, er der også noget økonomi at gøre godt med her.
Pædagogerne arbejder nu med mere trygge, harmoniske og gladere børn.
Jeg er klar på at det er flere faktorer der således skal til at spille sammen, men er det ikke et vilkår der alligevel nærmer sig, når man læner sig op af tipping points hvor genopretning til bestående også kaldet lappeløsninger ikke længere dur og det at håndtere flere elementer sammen og samtidig går hen og bliver et vilkår i fremtiden.

17

Det er glædeligt at der nu endelig sættes en stopper for de uendelige besparelser på børn -og unge området med lovningen af minimumsnormeringer. En måde at understøtte det stigende behov for flere uddannede pædagoger på, er bla via bedre og mere tilgængelig merit -og netbaseret uddannelse. Vi har mange dygtige pædagogmedhjælpere og omsorgsmedarbejdere i vores institutioner, men når muligheden for videreuddannelse indenfor det pædagogiske fag er så begrænsede, så udnytter vi ikke deres potentiale og mange kompetencer. Hvad vil regeringen gøre for at bedre dette?

1 Synes om
20

Vil statsministeren laver en gennemgående undersøgelse af forsvarsministeriet angående nepotismen og snyd og bedrag der findes i forsvarsministeriet ifølge rigsrevisorerne?

21

Det er da tankevækkende når oplevelsen er at netop eleverne i de ‘private’ skoler har en meget større faglighed. Er det så virkelig et problem? Jeg synes de andre problemer du peger på i folkeskolen er meget mere alvorlige for både samfundet og eleverne - men det med lærermangelen var til at forudse, lige fra Bertel Harder kørte sin vedvarende og systematiske nedgørende hetz mod folkeskolelærerne i medierne igennem en lang periode, og til det endte med det helt utænkelige, at SD og af alle så de radikale, (og endda anført af en tidligere SF’er) gik sammen om at omkalfatre og sænke hele standens anseelse i et magtfuldkomment og skjult koordineret kommunalt og statsligt frontalangreb på lærerforeningen. Hvilken måde at indlede en folkeskolereform på. Hvilken helt utrolig god måde, at jage alle, der har sans for respekt, gensidighed, tillid, ja alle de gode gamle danske værdier, ud af folkeskolen. Uden de mennesker kan den ganske enkelt ikke levere på dagens niveau, for læring er ikke maskinelt og at undervise er svært og at være lærer er en kunst og kræver netop de kvaliteter man har lagt øde. Det kommer til at tage lang lang tid.

22

Kære Statsminister

Byggesektoren er på top tre over de mest forurenende og CO2 udledende i verden, kun overgået af olieindustrien og tøjindustrien.

Så udover de kolossale sociale konsekvenser, I ignorerer, hvordan kan I så gå med til at rive 11.000 eksisterende boliger ned og erstatte dem med nye, når det koster voldsomt for klima og miljø, og samtidig kalde jer en ambitiøs, grøn regering?

3 Synes om
23

Jeg vil gerne have svar på planerne omkring biokul, der lader til at have et stort potientiale til

  1. optagelse af CO2 i lang tid
  2. jordforbedring - både med hensyn til frugtbarhed og til evnen til at holde på vand
  3. produktion af bioenergi

Jordforbedringen er langsigtet, da det kræver 5-10 år at få det store udbytte - det er derfor landbruget ikke er så hurtige til at bruge fidusen…

Spørgsmåler kunne formuleres som:

Hvad er regeringens planer omkring investering i produktionen af biokul.

Baggrundsinformationer kan fås her:

:green_heart:
Peter

1 Synes om