Hensigtsmæssig –og human- rygepolitik


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Tobakspolitiken synes at blive et vigtigt punkt i den kommende valgkamp. Derfor er det med bekymring, jeg ser at Alternativets rygepolik, synes at være en tilslutning til det igangværende prisforhøjelses-kapløb.

Jeg vil her påpege to forhold, som bør iagtages:
At tobaksrygere typisk har lav indkomst
At nikotinen har en tilvænnings-effekt, der er på højde med de ulovlige “hårde stoffer”.

På denne baggrund kan det ikke undre at mange rygere er i tvangssituation, som de ikke –uden videre- kan komme ud af. Det uanset prisen for en pakke ciagaretter. At forhøje prisen vil kun forværre deres problemer.

Det er altså et problem som ikke har nogen nem løsning, der kan bruges i en valgkamp. Synes alligevel at vi i Alternativet, bør byde på et alternativ til denne syndebukning af rygerne. Præcis hvad -kan vi diskutere.

Imødeser en frugtbar debat!

Udfordring forslaget skal løse

Selve dette prisforhøjelses-kapløb mangler et alternativ

Potentielle ulemper ved forslaget

Det er langt lettere at syndebukke end at finde en nuanceret løsning

Hvordan forslaget er udarbejdet

Indtil videre kun mig selv

Forslagsstillere

  1. Hans Schjørmann

Status på forslaget

Status: Idéer til forslag

Forslaget er under udvikling. Når det er færdigudviklet, kan forslaget skrives færdigt og komme i høring. Du kan debattere og følge forslaget på Dialog.


(Susan Kjeldgaard) #2

Mange kommuner tilbyder rygestop kurser ganske gratis, og jeg mener at en høj pris er forebyggende. Rygning er årsag til mange sygdomme som især KOL er hastigt stigende det er en forfærdelig sygdom som de fleste dør af, en ret ubehagelig død har set og været i det, på nærmeste hold. Rygning skal være for dyrt til at starte på det! og så kan vi tale om at de som er afhængige kan få hjælp til at blive af med deres afhængighed.


(Christopher Rue Molbech) #3

Jeg er enig med Susan her.
Rygning er så afsindigt skadeligt for vores folkesundhed, så jeg mener man bør have gratis afvænningstilbud og en høj pris på cigaretter. Desuden kunne man overveje at gøre som i New Zealand og forbyde branding på pakkerne. Og lige til højrebenet ligger at fjerne udstillingen af cigaretter i butikker og kiosker, som nogle COOP forretninger gjorde. Det virker alt sammen.

Det er så bydende vigtigt at vi får gjort noget ved rygning. Det er den største trussel mod den danske folkesundhed og det faktum at flere unge er begyndt at ryge er helt forrykt.

Det rammer socialt skævt, men det må man kompensere på andre måder. Man kunne fx lave tilskud så sportsaktiviteter var gratis for lavindkomst grupper eller forhøjelse bundfradraget indtil borgerløn kan blive en mulighed.

Det eneste humane i den her sammenhæng er at forhindre folk i at ryge. Jeg forsker i øjensygdomme og arbejder med et register studium lige nu. Med hensyn til alders-relateret macula degeneration og mavesår, som det handler om, er rygning 10 gange vigtigere end andre risikofaktorer (fraset gener). Dertil kommer cancer, KOL, hjertekarsygdomme og demens. Der er altid en anakdote og en kvik ryger hist og her. Men tænk, hvor meget sundere og kvikkere de kunne have været uden.

En ryger er ikke en syndebuk i mine øjne. Det er virkeligt svært at stoppe og det kræver mange forsøg. Det skal der vre råd til at imødegå, men DK har nogle af de billigste cigaretter i EU og en stigning af unge rygere. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.