God Energi. Alternativets ambitioner for fremtidens bedste energipolitik


(Knud Anker Iversen) #26

Først nu ser jeg denne debat omkring atomkraft som en overgangsløsning til mere vedvarende energi. Det er jeg ikke begejstret for og det af flere årsager.
Der vil være tale om en meget centraliseret energiproduktion. En centralisering som vi netop med sol, vind og biogas er på vej væk fra.
Det er givet at vi vil passe bedre på den end de gjorde i Tjernobyl, men vi vil stadig få problemer med lagringen af atomaffaldet. Tænk bare på det bøvl der er med det forholdsvis harmløse atomaffald, som nu er dømt til at blive liggende på Risø.
Så tror jeg ikke på at atomkraft vil kunne etableres så hurtigt at det vil kunne fungere som en overgangsløsning. Der vil gå op til 10 år fra beslutningen er taget til anlægget er klar til ibrugtagning. I den periode vil prisen på de vedvarende energikilder og mulighederne for lagring af dem være blevet markant bedre. Atomkraft vil således komme til at opleves som en dinosaur når den endelig kan tages i brug.


(Thorkil Søe) #28

Kære Knud Anker

Det var rart at se at nogle gider læse og endog svare.

Dog må jeg fremhæve at du er fanget i alt for mange af de sædvanlige misforståelser.

  • Tjernobyl var en uansvarlig reaktortype, der aldrig har været overvejet udenfor det gamle Sovjet.

  • Affaldet på Risø er ikke forholdsvist harmløst. Det er aldeles harmløst.

  • Atomkraft vil aldrig blive en overgangsløsning TIL såkaldt vedvarende energi. Det er umuligt at forsyne Europa med VE

  • Kina, Korea og Rusland bygger atomkraft på fem år eller mindre.

  • Selv med de mest optimistiske fremskrivninger vil batterier ikke klare andet end kort tids spidsbelastning.

    Som om jeg ikke har skrevet for meget vil jeg også henvise til noget andet: http: //wp.me/p1RKWc-1TQ

    Og det, der måske kan være en realistisk løsning: https://wp.me/s1RKWc-4s


(Knud Anker Iversen) #29

jeg har respekt for mennesker der vil forsvare synpunkter som tilsyneladende er håbløse.
Jeg er med på at Kina, Korea og Rusland kan bygge hurtige anlæg. De har jo heller ikke det “demokratibøvl” som vi har. Måske er det bedre at sammenligne med Finland der i 2005 satte gang i at bygge deres Olkiluoto 3 anlæg. Anlægget er mig bekendt ikke sat i gang endnu https://ing.dk/artikel/finsk-atomkraftvaerk-bliver-nu-ni-aar-forsinket-170534.

Du anfører at atomaffaldet fra Risø er totalt harmløst - og alligevel er der ingen der vil have det. Hvordan vil det så ikke blive hvis vi sætter gang i en reaktor, der ikke bare er et forsøgs-anlæg. Inden vi sætter gang i en proces med at bygge et atomanlæg så skal vi sikre os at vi kan komme af med affaldet. Vi skal selvfølgelig også lige sikre os at der er friske naboer der synes det er OK med en eller flere reaktorer.

Det kan godt være jeg er naiv, men jeg tror nu på at når vi bliver tilpas pressede og de fossile muligheder lukker sig omkring os - så vil der - i stigende omfang komme gang i den vedvarende energiproduktion, energibesparelse og ikke mindst lagring af energien (og det handler ikke kun om batterier)


(Nis Jørgensen) #30

Hej Knud Anker

En lille pointe: En grund til det du kalder “demokratibøvl”, såvel som problemerne med at finde oplagring til affaldet, skyldes jo den meget effektive kampagne mod atomkraften, som har været ført de sidste 45 år - hvilket gør, at der er stor folkelig mostand mod alt der hedder noget med “atom-”.
Med andre ord: Du skriver at “vi skal sikre os at vi kan komme af med affaldet” - men anti-atomkraft-bevægelsen har netop arbejdet for at gøre det umuligt at komme af med affaldet.
Jeg er nok - som George Monbiot - forsigtig tilhænger af at tillade atomkraft som en del af løsningen på klimaudfordringen.


(Thorkil Søe) #31

Igen og igen hører man om affaldet.
Lad os tænke klart - bare lidt.
Et atomkraftværk efterlader et par m¨3 affald. Noget der behandles forsvarligt.
Samtidigt spares atmosfæren for over en million ton CO2, noget der ikke behandles forsvarligt.
Da det ikke er første eller sidste gang jeg bliver præsenteret for dette har jeg skrevet en blog: http://wp.me/p1RKWc-11J der går mere i dybden med dette.


(Peter Holten Rude) #32

Det vil være en meget besværlig opgave at vende befolkningens holdning til atomkraft, og skulle det endelig lykkes, tager det alt for mange år at bygge og idriftsætte et atomkraftværk. Ved ikke om det er muligt at starte Barsebäck op igen, men det kunne jo være en overgangsløsning til vi får bygget nogle thoriumværker.


(Thorkil Søe) #33

Knud Anker
Du skriver om lagring af energi.
Husk at der er tale om meget store energimængder.
Stort set er der følgende muligheder:

  • Reguleret vandkraft som i Norge. På Europæisk plan er der langt fra tilstrækkelige muligheder.
  • Pumped storage, der kræver meget specielle natur-forhold. Eller bliver ufatteligt dyrt.
  • Batterier, der omtales meget, men ikke kan klare mere end småting.
    Jeg konkluderer at kun lille Danmark kan få glæde af Norsk hydro.
    Eller lidt ubehøvlet: Vi putter grønt blår i øjnene.

(Thorkil Søe) #34

Peter Holten Rude
Du skriver om at vente til vi får Thorium.
Vi i den vestlige verden har ventet for længe og nu er det flere postgange for sent hvis vi skal redde klimaet.
Nok så megen sol og vind kan aldrig forsyne verden med det der er nødvendigt.
Selv om vi (Europa og resten af verden) lavede den atomkraft, vi benægtede, kan det ikke redde verden ud af den fælde vi lokkede os ind i.
Send regningen til Greenpeace og eftersnakkere.


(Arne Thomsen) #35

Frankrig har masser af atomenergi - endda til lave priser.
Måske vi kunne samarbejde med dem - starte med import af fransk atom-el - og samtidig stoppe danske kulkraftværker? :wink:


(Thorkil Søe) #36

Hej til Arne
Også Frankrig er underlagt det grønne diktatur og fabler om at reducere deres atomkraft.
Derudover er det lidt for langt væk.
Hvis Frankrig skulle hjælpe nogen, så er det Tyskland og de vil ikke have andet end mere forurening.
Nej vi kan bare sidde og vente på at det er for sent.
Vi - den vestlige verden - blev ført bag lyset af Greenpeace og eftersnakkere.
Desværre tillader systemet ikke at jeg giver links.
Prøv at Google på


(Thorkil Søe) #37

Google på Thorkils tanker


(Line Aaen) #38

Enig i at Alternativet skal tage lederskab på det grønne område i EU og måske endda på Kloden som helhed :green_heart:


(Arne Thomsen) #39

Du mener vist: https://thorkilsoee.wordpress.com/2016/08/27/tom-8/


(Arne Thomsen) #40

Berlingske Tidende bringer 18.12.2018 en leder: Hvorfor er kernekraft ikke en del af klimaløsningen?
Og svaret kommer længere nede: Forklaringen er, at kernekraft politisk er en død sild. Det er mere baseret på følelser og mangeårige kampagner end på realiteter og fakta herunder en overdreven frygt for ulykker.

Som jeg ser det, lader vi os styre af følelser, som er helt i strid med vores fornuft. Kan vi virkelig tillade os det - her i den ellevte time inden klimaet bryder sammen.
Tyskerne har stoppet al atomkraft, franskmændene gør det modsatte - og i Danmark tager vi end ikke stilling - heller ikke her i Alternativet.
Er dét ansvarligt? Det synes jeg ikke.


(Arne Thomsen) #41

Dagbladet Information bringer i dag en artikel om klimakrisen: Sæt fuld skrue på udvikling af moderne atomkraft og syntetisk kød
https://www.information.dk/debat/2019/01/saet-fuld-skrue-paa-udvikling-moderne-atomkraft-syntetisk-koed
(Kan vist desværre kun læses af abonnenter)
Artiklen peger på et dansk firma, der kan levere sikker atomkraft:
Seaborg Technologies, som har deres egen hjemmeside .
Som jeg ser det, er det det glade vanvid at undlade at støtte dette projekt, som da har fantastiske perspektiver i klimakampen!

Tilføjelse:
DR Nyheder bringer i dag 08.02.19 en beretning om, at vi kan lukke vores kulkraftværker og i stedet overtage atomkraft fra Ringhals 1 og 2, som Sverige ellers lukker i 2020:

Ideen er, at Danmark skal overtage de lukningstruede reaktorer Ringhals 1 og 2 for at få massevis af billig grøn strøm - nok til at lukke vores kulkraftværker.

Det lyder jo vanvittigt, synes jeg, at lukke velfungerende CO2-neutrale kraftværker for i stedet at fortsætte med “giftig” kulkraft.
Som jeg ser det, skal vi først lukke kulkraft - og anden fossil kraft - inden vi lukker for atomkraft - v.h.a. stadig mere af den vedvarende energi.

Hvad er Alternativets politik her?


(Bob Zauner) #42

Mere af det her: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/foerste-gang-nogensinde-nu-kan-forskere-lave-co2-gas-om-til-kul

https://www.youtube.com/watch?v=03gWgCN61F0


#43

Søren, kommer jeres roadpricing ikke bare til at ramme de svageste i samfundet?


#44

Jeg ved ikke om det her er det rigtige forum at tage det op i men. Men jeg er lidt frustreret over at alternativet ikke har lavet en mere ambitiøs plan for transportsektoren og den grønne omstilling når nu alternativet hævder at vi står over for et klimavalg. I mangler simpelhen at have nogle stærke ingeniører med i baglandet der kan sætte tal og budget op for hvordan det kan komme til at se ud.
Når jeg læser om jeres partiprogram så synes jeg at det lyder som om at i i alternativet synes at den her biogasløsning er den eneste rigtige løsning på alle vores klimaproblemer. Det giver måske fint mening i forhold til at håndtere CO2 udslip i forbindelse med bortskaffelse af affald. Men vi har altså også masser af uudnyttet vindenergi og man er ved at udvikle måder at lagre den energi på via elektrolyse. Så energien omsættes til ammoniak eller hydrogen, som man også kan køre både tog, busser, biler osv. på. Der findes allerede ladestationer til hydrogen i Danmark. Så teknologien eksisterer altså, der skal bare investeres i den. Der er virkelig mange virksomheder lige her i Danmark som arbejder inden for det felt. Vi kan blive fri for fossile brandstoffer i 2030 i følge en ingengør fra Torpsø, hørte jeg i radioen den anden dag!
Det ville være fedt at et parti som alternativet gik foran når det kommer til at lytte lidt til videnskaben og sætte sig ind i hvilke muligheder der reelt set kommer til at fungerer bedst… Hvis i får rettet op på det, så får i sgu min stemme! :wink:



(Steen Melchiorsen) #45

Egentlig har jeg en tro på at alle i folketinget vil det samme, også inden for energi og klima. Nogle tænker at videnskab og teknologi er løsningen, andre at det er økologi. Mit udgangspunkt er at det er menneskers adfærd der gør forskellen. Netop det er for mig Alternativets stærkeste side. Faktisk er det Alternativet og Kristendemokraterne der for mig betegner Danmark bedst.
Jorden går ikke under mens mennesker er til stede, mennesket er dødt langt før. Udryddet af vores egen forurening.
Det står i Bibelen og i Gaiateorien. Tilmed er det tydeligt at læse i forskernes meldinger om klimaforandringerne.
Held og lykke til med valget.

Hilsen Steen, Svendborg.


#46

Jeg tror absolut ikke alle i folketinget vil det samme. Det er for eksempel dybt skuffende at der er gået flygtninge og indvandre politik i den når kloden er så presset. Desuden glemmer mange af politikerne at fremtidens flygtninge tilstrømning primært vil være forsaget af klimaforandringer. Så holder vi fokus og ressourcer på at løse det, vil vi også automatiske have hjulpet en stor gruppe mennesker med at kunne blive i deres hjemlande.
Det er naivt at tro at enten teknologi eller økologi kan løse vores klimatiske problemer, det må være en kombination af alle nødvendige midler. I denne tråd diskuteres alternativets ambitioner for fremtiden bedste energipolitik. Vil man diskutere økologien eller religion for den sags skyld, vil jeg antage at der findes et passende forum :wink:
Enig i at kristendemokraterne også er med på klimapolitik, jeg tror bare heller ikke at de har kompetencerne til at løse vores klimaproblemer.
Jeg efterlyser stadig konkrete tal, en plan der er realistisk, at man vil lytte til videnskaben og lovning om at man vil bruge de nødvendige ressourcer på omstillingen. Mange forskere mener at vi skal være helt stoppet med at udlede CO2 før 2026, hvis vi skal forhindre en klimakatastrofe, derfor haster det. Jeg ser ingen politiske partier der overhovedet er i nærheden af at være ambitiøse nok. Måske fordi at de ændringer der kommer til at ske, ikke vil ske i de fleste der sidder i folketingets levetid. Vi er mange fra de yngre generationer der mangler handling. Vi er mange der er bekymret for kvaliteten af vores børns liv. Hvor er partiet vi kan stemme på? Jeg håbede at det ville være alternativet, men medlemmer af partiet forholder sig fuldstændig passivt i denne debat.