Dette er et forslag til ændring af mærkesagen om lovliggørelse af aktiv dødshjælp så Alternativet får en bredere politik i forhold til at håndtere døden og dødsprocessen som en naturlig del af livet.
Hvis der er stemning for det, kan forslaget bearbejdes og fremsendes til Politisk Forum.
der er 5 forslag under mærkesagen:
- Flere hospicepladser i Danmark
- Dagtilbud for mennesker med kronisk eller livstruende sygdom
- Børnehospice i hver landsdel
- Styrkelse af palliationen I Danmark
- Debat om aktiv og passiv dødshjælp
Mærkesag: En værdige død, hospice-udvidelser og bedre palliation
I Alternativet ønsker vi, at alle skal have en mulighed for værdig død.
Alternativets holdning til den sidste fase i livet er præget af ydmyghed over for, hvad livet er og over for mysteriet omkring døden. Vi anser døden som en naturlig del af livet - en vanskelig livsfase, hvor mange emotionelle forhold kan vanskeliggøre processen, og hvor et åndeligt aspekt ofte dukker op, uanset det enkelte menneskes religiøsitet. (se faktaboks, WHO).
Behovet for nærvær, empati og åndelig støtte er en naturlig del af palliation, som er det faglige arbejde omkring døende i hjemmet, på plejehjem og sygehus, og på hospice.
Denne kendsgerning søger vi imødekommet og fremmet gennem støtte til oprettelse af yderligere hospice-pladser, herunder hospice-afdelinger for børn, gennem støtte til muligheden for bedre adgang til palliativ støtte, hvor der er behov for det, og gennem øget uddannelse af sundhedspersonale i palliation.
Alternativet vil arbejde for mere åbenhed omkring døden og dødsprocessen, så forholdet til døden kan blive befriet for beslutninger, der præges af angst. Vi vil arbejde for, at viden om dødsprocessen og mulighederne for at håndtere den fagligt bliver mere kendt. Og for drøftelser omkring såvel aktiv som passiv dødshjælp.
Alternativets overordnede værdier er mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati.
Omkring døden vil det sige
- Mod til at møde livet i den sidste fase og til som pårørende at følge den døende på vej
- Generøsitet er vores vilje til at vise verden, at døden kan håndteres med empati
- Gennemsigtighed er at tale åbent om forholdene omkring døden og støtte til døende
- Ydmygheden over for mysteriet, over hvad livet er, og hvem vi egentlig er
- Humoren, når den er knyttet sammen med den sidste og vigtigste værdi:
- Empatien og medfølelsen med dem, der går det sidste svære stykke vej.
Forslag 1. Flere hospicepladser i Danmark
Ekspertisen omkring døden og den døende findes især på landets 18 hospice og i de 27 palliative teams. 20 procent af de patienter, der visiteres til en hospiceplads får den aldrig – enten fordi de blev visiteret for sent, eller fordi der ikke var plads nogen steder. I Region Midt er det ifølge en helt ny rapport næsten halvdelen, der ikke når at komme på hospice.
Også andre patientgrupper som KOL patienter kan have gavn af komme ind i et par uger på såkaldt symptomlindrende ophold. Skal der også være plads til patienter med hjertesygdomme og lungesygdommen KOL, skal vi ifølge den europæiske organisation for palliativ indsats EAPC op på 450-500 pladser mod de nuværende 250. Alternativet støtter den udvikling.
Alternativet vil arbejde for en fortsat udbygning af hospice-kapaciteten i Danmark.
http://www.hospiceforum.dk/page457.aspx?recordid457=1254
Forslag 2. Dagtilbud for mennesker med kronisk eller livstruende sygdom
Mange med kronisk eller livstruende sygdom helt tæt inde på livet oplever, at sygdom og behandling har store omkostninger, både socialt og psykologisk. Et daghospice/dagtilbud kan være med til at afhjælpe dette. Det kan være med til at den enkelte igen bliver herre over sit eget liv.
Dagtilbuddet skal som en kombination af værested og åben rådgivning tilgodese brugernes behov.
Idéen er, at det skal være et hus, der summer af liv hele dagen. Her er mennesker i gang med alt - og der er også et stille hjørne, hvor man kan være sig selv.
Husets mange muligheder for kreativ og fysisk udfoldelse og socialt samvær kan være: Åbent maleværksted, meditation, afspænding, fysisk træning, fælles madlavning i køkkenet eller hyggesnak foran pejsen.
Et sådant dagtilbud kan etableres i tilknytning til hospice (daghospice) eller som selvstændige dagtilbud. Det sidste kendes fra Hejmdahl i Århus, der med skotsk forbillede har vist en vej, men begrænset til kræftpatienter.
Alternativet vil arbejde for, at der bliver et dagtilbud for alle kroniske og terminalt syge mennesker i hver region (eller landsdel).
Forslag 3. Børnehospice i hver landsdel
Når et døende barn skal tage afsked med livet, er det henvist til afdelingerne på et af landets sygehuse, når forældrene ikke magter situationen i hjemmet. Og der er mangler steder, hvor forældre kan tage hen med deres terminalt syge barn som afslapning og ferie.
Et børnehospice kan tage hånd om børn med længerevarende diagnoser. Her er der fokus på stabilisering, døgnobservation og aflastning i forbindelse med den løbende lindring af symptomer,
Og på at øge den syges livskvalitet gennem forskellige aktiviteter, de kan deltage i.
Børnehospice er ikke udelukkende et sted, hvor man indlægges for at dø, sådan som det er med almindelige hospice, hvor de fleste indlagte dør, og hvor kun ganske få får det så godt, at de kan sendes hjem.
Rammerne på børnehospice er indrettet, så de giver mulighed for at kunne leve et så normalt familieliv som muligt. Tal fra Tyskland viser, at 12 sengepladser på et børnehospice typisk giver et samlet antal beboere på omkring 45.
Alternativet ønsker at etablere et børnehospice efter tysk og engelsk forbillede, hvor børn med livstruende sygdom og deres nærmeste tilbydes et pusterum i en belastet hverdag. Et sted hvor de trygt kan opholde sig og være i svære perioder. Et sted hvor familien vil modtage al den omsorg, pleje, støtte og aflastning de har brug for i denne svære periode.
Alternativet vil arbejde for børnehospice i hver landsdel, med hovedvægten på at være et aflastningssted. Det kan ske i tilknytning til eksisterende hospice eller som selvstændigt refugium.
Sankt Lukas Hospice etablerer landets første børnehospice i 2015.
Alternativet ønsker at trække relevant viden til Danmark indenfor pædiatrisk palliation. I andre europæiske lande forskes der intenst på dette område. F. eks har Tyskland indrettet et forskningscenter for pædiatrisk palliation.
Note 1:
Sankt Lukas Hospice skriver:
Børnehospice findes i vores nabolande, Sverige, Tyskland og England. Her indlægges børn med kræft, hjertesygdom, neurologisk sygdom, muskelsygdom, lungesygdom og fødselsskader. Fagligt bygger indsatsen i børnehospice på WHOs definition af palliativ (lindrende) indsats for børn. Den handler om bred tværfaglig tilgang til barnet og familien. Målet er at fremme livskvaliteten og lindre de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, som opstår i forbindelse med livstruende sygdom. Faggrupperne på børnehospice kan være læger, sygeplejersker, psykolog, fysioterapeut, diætist/kok, præst, musikterapeut frivillige mv.
Note 2.
Der er syv børnehospicer i Tyskland. Børnehospicet Sternenbrücke i Hamborg har 18 sengepladser, men kun én hospiceseng er reserveret til det barn, der er ved at dø.
17 hospicesenge er til aflastning og rekreation for det syge barn og de nærmeste pårørende.
Børnehospicet bliver brugt af familier, hvor der er behov for symptomlindring til de syge børn og som ikke kan holde ferie andre steder.
http://www.sanktlukas.dk/Om_Børnehospice-40039.htm
http://www.hospiceforum.dk/page457.aspx?recordid457=1202
Forslag 4. Styrkelse af palliationen I Danmark
Der er stor frygt i befolkningen forbundet med tanken om smerter, ikke mindst i forbindelse med døden. Dette til trods for, at smertebehandlingen har udviklet sig kolossalt gennem de sidste 30 år,
Hvor smertebehandling er udviklet som del af hele den palliative indsats omkring døende.
Næsten alle kan smertedækkes, hvis man møder den samme ekspertise som findes på hospice, i palliative afsnit på sygehuse og i de palliative teams. Netdoktor skriver således om kræftpatienter:
Med den nuværende smertebehandling kan næsten alle med kræftsmerter opnå en acceptabel smertelindring med ingen smerter eller et tolerabelt smerteniveau. Dem, der har kræftsmerter, som er særligt svære at behandle, kan få eksperthjælp på smerteklinikker og smertecentre.
Alternativet mener derfor, at palliationen generelt – og smertebehandling i særdeleshed skal styrkes.
Alternativet mener
- der skal etableres flere tværfaglige palliative teams til at tage sig af døende i hjemmene,
- de enkelte palliative teams skal styrkes,
- uddannelsen af personalet i den brede palliative indsats skal styrkes
Tal og fakta om palliation: http://www.pavi.dk/OmPalliation/fakta.aspx
Sundhedsstyrelsen om behovet for palliation, iær kvalitativt,
https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf
”Det må konkluderes, at vi mangler samlet viden om, hvor mange patienter der har behov for palliativ indsats, i hvilket omfang de har behov, og hvor længe de har behov.”
Dette forslag er et ændringsforslag til den nuværende mærkesag 9:
AKTIV DØDSHJÆLP OG VÆRDIG DØDSPROCES
Forslag 5. Debat om aktiv og passiv dødshjælp – ændringsforslag til mærkesag 9.
Alternativet respekterer den enkeltes ret til at bestemme over eget liv og død.
Vi respekterer den enkeltes ret til at tage sit eget liv.
Og vi respekterer den afklarethed, mange er nået til i den situation.
I Alternativet ønsker vi, at alle skal have en mulighed for værdig død.
Alternativet respekterer også den enkeltes ret til at ønske hjælp til at tage sit liv,
Og vi ønsker mere viden om mulighederne for at møde et sådant ønske.
Alternativet vil derfor fremme en debat om døden, om støtte til døende og hjælp til døende, herunder om aktiv dødshjælp (kun i Benelux-landene), assisteret selvmord (som i Schweitz og 4 stater i USA) og passiv dødshjælp (tilladt i DK).
Vi vil pege på en række etiske dilemmaer, der fremhæves af etisk råd. Dilemmaer, der er forbundet med at lovgive om aktiv dødshjælp, ikke mindst i lyset af den glidning, der sker i Holland og Belgien. Og vi erkender omvendt, at der findes situationer, hvor aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord umiddelbart synes som en udvej, der skal være lovlig.
Erfaringer fra udlandet – aktiv dødshjælp og assisteret selvmord
Belgien
”Der er mange gode og væsentlige argumenter imod aktiv dødshjælp. Et af dem er, at når man først har legaliseret eutanasi, er man kommet ud på den berømte etiske glidebane.
Hvis man skulle være i tvivl om validiteten af det argument, kan man kaste et blik på Belgien, hvor et flertal af politikerne ønsker at udvide loven om aktiv dødshjælp til også at omfatte børn og demente, godt 10 år efter at landet fik sin første lov om eutanasi.”
http://www.etik.dk/aktiv-dødshjælp/dødshjælp-belgien-er-langt-ude-på-glidebanen
Holland:
Glidebanen er meget kort.
Hver tredje læge i Holland er villig til at give aktiv dødshjælp til mennesker, som ikke har en livstruende sygdom, men lider af tidlig demens, psykiske sygdomme eller blot er trætte af at leve.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/glidebanen-er-meget-glat-i-holland
Holland har haft aktiv dødshjælp længst. Her var 2,8 procent af alle dødsfald i 2010 et resultat af aktiv dødshjælp. Skal det være lovligt at yde aktiv dødshjælp?
Schweitz
Mange udlændinge tager til schweitz for at få hjælp til at begå selvmord på Dignitas klinikken.
I 2014 valgte 205 mennesker, heraf 197 udlændinge, hvilket er det højeste antal nogensinde, at få hjælp af Dignitas til at begå selvmord, viser en ny opgørelse fra klinikken.
FAKTABOKSE: kilde: FAKTA Her er reglerne for aktiv dødshjælp i EU - politiken.dk
Gældende lov, Danmark: I Danmark er det kun lovligt at yde såkaldt passiv dødshjælp, hvilket vil sige, at lægerne for at lindre smerter giver medicin, selv om det kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Samtidig er det også muligt at undlade behandling, når det blot udskyder patientens død.
Gældende lov, Schweiz: Aktiv dødshjælp er ulovligt i Schweiz, men til gengæld er assisteret selvmord lovligt. En person kan altså hjælpe en anden til at tage livet af sig selv ved f.eks. at fremskaffe de midler, der anvendes til selvmordet.
Gældende lov, Belgien: I Belgien er aktiv dødshjælp uanset patientens alder lovlig. Er der tale om aktiv dødshjælp, der ydes til børn, skal barnet være uhelbredelig og lide af »ubærlig« fysisk sygdom. Er patienten over 18 år kan aktiv dødshjælp også ydes, hvis patienten er uhelbredelig eller har en livstruende sygdom, der påfører dem »ubærlige« fysiske eller psykiske lidelser.
Kilde: Belgien tillader aktiv dødshjælp til børn - politiken.dk
