Fedt, Mathilde. Tak for PS´en ![]()
Prioriteterne forandres absolut i takt med en ændring af menneskesyn, og de hænger utvivlsomt tæt sammen.
Jeg har taget emnet op, fordi jeg igennem flere år, syntes vi er druknet i detalje politik, og ikke visionspolitik, som jeg mener er politikkernes lod. Jeg kan ikke længere skelne mellem hvad der er hvad, fordi visionerne er væk fra debatten. Politikkerne snakker 24 timers regel, et ekstra bad om ugen til de gamle, halalmad i offentlige institutioner, 6 ugers dagpengekursus osv. Jeg aner simpelthen ikke hvilken samfundsopbygning jeg er med til at sætte når jeg giver min stemme til en af de ting.
Jeg savner overordnede politiske visioner for landet Danmark. Visioner, som man kan flytte i takt med den udvikling vi ønsker samfundet skal have. Det er betydeligt nemmere at flytte én vision, fremfor 700.000 lovordninger. Vi har brug for at få vist det menneskesyn politikeren ønsker, for uanset om politikken tilgodeser os alle, den rige, den fattige, den handicappede, forældreløse m.m., ja, så er det dette menneskesyn der viser hvem politikeren er, og i hvilken retning vedkommende ønsker samfundet skal drejes hen imod.
Jeg ser ikke Danmark, som et politisk farvespil, men som en helhed af mangeartede bidragsydere. En form for synergi. Og det gør jeg, fordi (som du selv skriver deroppe) at man ikke kan sætte mennesket i excel-ark. Vi er en masse skæve eksistenser, der tilsammen udgør en foranderlig helhed.
Tak for bidraget ind i den her tråd, som jeg syntes er helt grundlæggende for alt der diskuteres.
Bh
Jesper