Bindestregskapitalisme og KAPITALISME

Spørgsmål til de der stiler op til lederjobbet i Alternativet:
Hvad skal der stå foran bindestregen på den KAPITALISME du/I fortrækker?**

Jeg er så træt af, at selv Alternativister generelt set, kun kan tage afstand fra bindestregskapitalisme:

  • Overvånings-kapitalisme
  • Vækst-kapitalisme
  • Velstands-kapitalisme
  • Velfærds-kapitalisme
  • Finans-kapitalisme
  • Privat-kapitalisme
  • Stats-kapitalisme
  • Markeds-kapitalisme
  • Oligark-kapitalisme
  • Stor-kapitalisme
  • Klima-Kapitalisme
  • Biodiversitets-kapitalisme
  • CO2-kapitalisme
  • Kalddethvadduvil-kapitalisme

Uanset hvilken præfix man vælger før bindestregen, så er det KAPITALISME.

Kapitalisme tilpasser sig udviklingen i samfundet. Der var ikke overvågningskapitalisme for 20 år siden. Kapitalismen som garant for velfærd fandtes ikke før socialdemokratierne og stærke fagforeninger osv osv osv. Alle de præfixer der kan sættes på KAPITALISMEN, fremhæver blot nogle af de vilkår og karakteristika, der er for KAPITALISMEN på et givet tidspunkt, under nogle givne magtforhold.

KAPITALISMEN (i sig selv) som system er under alle omstændigheder:

  • Vækst
  • Privat tilegnelse af kollektivt skabte værdier
  • Privat ejendomsret
  • Skabelse af flere penge gennem bankers långivning – medfører vækstbehovet
  • Forbrug – konsekvens af vækstbehovet
  • Parlamentarisk demokrati
  • International / med nationalt tilsnit
  • Ufrie markeder (monopoldannelser)
  • Konkurrence
  • Det det er muligt at producere må produceres, uanset om det er bæredygtigt eller ej.
  • ’Samfundet’ skal understøtte (hjælpepakker) ’De Private’ i kriser, og ’De Private’ må tilegne sig skabte værdier i ’Normal’ perioder
  • Samfundene skal være parlamentarisk demokratiske og understøtte KAPITALISMEN, og virksomhederne er stort set diktatoriske indadtil, så diktatur ligger ikke de store virksomheder fjernt.
  • Den ’Socialdemokratiske’ omfordeling, der blev normen under etableringen af velfærdssystemerne, ændrede på magtbalancen, så en større del af den samfundsmæssige værdiskabelse blev kanaliseret ud til befolkningerne. Revision af KAPITALISMEN er mulig – i beskedent omfang. Samtidig har denne positive velfærdsudvikling skabt de ikke-bæredygtige samfund vi lever i nu, og ingen har skadet jorden så meget som velfærdssamfundene – måske ikke lige her i Danmark (verdens lykkeligste og megaforurenende land), men så i mange ikke vestlige lande.

Der har været mange forsøg på at tage livtag med KAPITALISMEN bl.a. via socialistiske tankegange, og det er aldrig lykkedes i praksis. Socialismen var forrige århundredes forsøg. Det dur ikke mere. Nu skal vi i gang med dette århundredes initiativer, som nødvendigvis må være klimadagsordenes dekader til en start.

Og selv når man på ganske usocialistisk vis siger: KAPITALISMEN må vige for medarbejderskab, cooperativer og allemuligeandre former for fællesskabsfremmende ejerformer, så trækkes socialismekortet frem. Jeg har måtte sande at konsekvent KAPITALISME-kritik ikke er mulig i Alternativet – tankerne kan næste ikke tænkes. Så længe vi kun vil revisionere KAPITALISMEN, så får vi en mere og mere forandringsparat KAPITALISME.

Mette Frederiksen: ”Kapitalismen er blevet syg” (Den kan helbredes, og det har Soc altid ment)

  • Franciska Rosenkilde: ” Klimakrisen kan ikke løses uden et fundamentalt opgør med vækstkapitalismen”, så hvis vi bare kommer af med ’vækst’, så er kapitalismen god nok?
  • Thomas Due Nielsen: ”Den nuværende kapitalismes ligegyldighed skal ikke vinde, og lad os i stedet søge progressive sejre, der pyntes af smil fra med-alternativister,” så nu skal vi bare have en ny kapitalisme, så er der smil hele vejen rundt?

  • Jan Kristensen: Kapitalisme?

  • Thor Clasen Jonasen: Kapitalisme?

  • Troels Christian Jacobsen: ”Når vi ikke vil eje verden, kan vi leve i den.” Kapitalisme?

Vores kandidater til Lederposten i Alternativer er altså med på den gamle sang om at KAPITALISMEN kan reformeres - udsat for en bæredygtige revision?

For det er tilsyneladende ikke muligt at tænke: ’KAPITALISMEN’ må vige, uden at få ’socialisme’ så galt i halsen, at man end ikke kan få det over sine læber at sige andet end: systemforandring, radikalt ændrede produktionsformer, mere grønt, mindre kød osv osv osv.

2 Likes

Hej Palle,

Godt og meget væsentligt spørgsmål.

Jeg starter lige med at svare helt kort på dit spørgsmål, så mit svar ikke fortaber sig i den lidt længere forklaring, jeg også kommer med.

Jeg sætter bæredygtig foran bindestregen og -kapitalisme.

Bæredygtig defineret som; at en generation ikke skal bruge på en måde, der forringer den næste generations muligheder.

Kapitalisme er sværere at nå en fælles forståelse af som begreb, og derfor starter jeg med at fastlægge min forståelse, så du ved, hvad jeg taler ud fra;

Kapitalisme er privat ejendomsret over produktionsmidler.

Den ejendomsret ser jeg som fundamental for et sundt samfund der bliver ved med at forny sig.

Ejendomsretten beskytter både den enkelte, civile fællesskaber som måtte have lyst til at eje produktionsmidler i et andelsselskab, og den forhinder ikke staten i at eje samfundskritisk infrastruktur.

Men som med det meste i livet, er det sjældent at der er noget der er absolut.

Den nuværende måde, at praktisere kapitalisme på i Danmark og i EU, er for fokuseret på fri bevægelighed og på at beskytte privat erhvervliv mod konkurrence fra det offentlige. Offentlige interesser tæller for lidt, selvom de faktisk er adresseret i lovgivningen.

I stedet for at tæmme og regulere de enorme kræfter som ligger i privat ejendomret og markedskræfter, har man ophøjet markedet til Gud, og underlagt sig en fortælling om, at det frie marked løser alting med tiden. Det ses f.eks i historien om hockeystaven.

Det frie marked er en illusion. Der findes kun regulerede markeder, og det er kun et spørgsmål om, hvem der regulerer det. I de seneste mange år har købmændene fået for meget magt over reguleringen.

Så hvordan reguleres markedet, så vi får en kapitalisme der er bæredygtig?

Skat, told og afgifter er et væsentligt instrument, og her forholder jeg mig endnu ikke til anvendelse af provenu, som er adskilt fra begrebet kapitalisme. Du kan jo have både kapitalisme med både høj og lav omfordeling.

Men skat, told og afgifter kombineret med globale handelsaftaler er de værktøjer der skal bruges, hvis vi skal have en bæredygtig omstilling i gear.

Handelsaftaler der er udviklet på baggrund af et princip om bæredygtighed. Handelsaftaler der rummer mulighed for at regulere med told og afgifter på baggrund af verdensmål og Paris-aftale.

Vi skal have et nyt marked, og punktere myten om det frie marked. Der skal etableres et marked, hvor der eksisterer en sund og fair konkurrence, og hvor staten kan varetage fælles hensyn uden at skulle konkurrenceudsætte i det uendelige.

Konkurrencelovgivning er ekstremt vigtigt i den sammenhæng, for monopoler og konkurrence eksisterer som udgangspunkt ikke på samme marked.

I en bæredygtig kapitalisme eksisterer der statslige monopoler på kritisk infrastruktur, og i en bæredygtig kapitalisme sikrer konkurrencelovgivning, at dominerende positioner på et privat marked ikke udnyttes til at holde konkurrenter udenfor markedet.

I en bæredygtig kapitalisme beskattes formue og formueafkast højere end arbejde, og der er allerede indbygget en omfordeling med det princip.

Jeg vil slutte med at sige, at Alternativet fra sin start har været et iværksætterparti, og uden privat ejendomsret over produktionsmidler vil antallet af iværksættere falde drastisk.

Håber du kunne bruge det til noget. Tak for spørgsmålet.

5 Likes

Dejligt grundigt svar.

Vi har skrevet med hinanden flere gange om dette - herligt.

Min svigersøn er iværksætter (Funga Farm), og han vil meget gerne have af Funga Farm kunne blive et cooperativ. Det er faktisk ikke særlig nemt, når man er startet som individuel iværksætter. Hvordan finder man nogen at være cooperativ sammen med. Hvordan låner man penge til udvikling, indkøb af maskiner osv osv osv. På det område tror jeg at der også trænger til hjælpende lovgivning, og en anden måde at tænke ‘bank’ på.
Tak for godt svar.

1 Like

Hej Palle

Et rigtigt godt tema, at bringe op - fordi, der er en del aspekter i det, og nogle helt grundlæggende spørgsmål.

Når du citerer mig med “Når vi ikke vil eje verden, kan vi leve i den”, så forstår jeg ikke helt, hvordan du kobler det til, at jeg skulle være med på den gamle sang om kapitalismen. Det er netop en kondensering og modernisering af Karl Marxs indsigt om problemet ved ejerskab; at når vi står i et ejerforhold til ting, mennesker etc, så mister vi i grader og gradvist, at kunne forholde os reelt og sanseligt til dem, fordi de bliver instrumentaliseret for os - de tilskrives en penge- eller status-værdi, der træder i stedet for den egentlige værdi. Ergo lever vi mindre (deltagende) i verden, men i et ejerforhold til den.

Så, altså Marx havde langt hen ad vejen ret i sin kritik af kapitalismen. Og lige som du, ser jeg helt klart, at borgerløn og demokratiske medejerskab er de måske vigtigste veje videre.

Når du observerer, at Alternativister taler om bindestregs-kapitalisme, vil jeg formode, at det ofte af samme årsager som jeg. For som du også har observeret, bliver vi meget nemt slået i hartkorn med socialisme, og, må vi formode, så eksisterer der i størstedelen af befolkningen en accept af kapitalismen som noget nær et grundvilkår. Som flere andre medlemmer har været inde på, vil det måske kommunikativt tjene os og vores sag, hvis i stor udtrækning undgår ord, som er nært knyttet til d.20.århundreds ideologiske skyttegrave.

Der er, som @Jan_Kristoffersen også bemærker, behov for et marked at handle på - og det, der nok står klart for alle i Å, så er vores politiske opgave i hvert fald at skabe bæredygtige rammer for det marked. Og når folk hører anti-kapitalisme, så hører de, at vi er imod privat ejendomsret og et marked.

Og som Keynes, og andre økonomer siden han, har observeret, så er økonomien dybest set en social konstruktion, hvor penge-økonomien og penges værdi er et udtryk for tillid - til fremtiden, til samfundet og vores institutioner. Og at, der derfor ikke findes en entydig og objektiv rigtig måde at indrette det økonomiske system på - fordi systemet er afhængig af sin samtids tillid og accept, for at kunne fungere.

Derfor kan vi heller ikke på kort tid overgå til et helt andet økonomisk system, da det kræver, at det nye system har accept og tillid fra en overvejende majoritet - for ellers vil det ikke virke. Den observation er også en del af en bæredygtighedstanke - forandringer må ske på en måde, hvor størstedelen af befolkningen er med på dem og har tillid til dem, for ellers bliver samfundet destabiliseret, og kan opleve kollaps.

Det fører mig tilbage til dit umiddelbare sigtepunkt: Jeg fornemmer, at du helst så, vi talte direkte imod enhver kapitalisme og erklærede os som anti-kapitalister. Er det korrekt?

En sådan position vil jeg se mange problemer i - som angivet ovenfor - så i fald, at det er dit synspunkt, så kræver det en mere gennemført argumentation fra din side - især om, hvordan vi skal overbevise flere danskere om det, og hvordan et totalt opgør med kapitalismen skal realiseres indenfor relativt kort tid (20-50 år)?

KH

Troels

2 Likes

Jep - dejligt, at debattere politik.

Med hensyn til at finde partnere til et cooperativ handler det om netværk, og hvis du skal rejse finansiering handler det om en troværdig forretningsplan.

Ikke noget som der - efter min opfattelse - kan laves effektiv lovgivning om.

Det der kan lovgives om, er en klar lovgivning om at starte et andelsselskab, opdatere skattelovgivningen på kooperationsområdet, så det ikke bare er målrettet landbrug og købmænd, men også servicesektor, og derefter konkurrencelovgivning, så fremtidens service-andelsselskaber ikke kommer i konflikt med konkurrenceregler.

Sevice-andelsselskaber er tænkt som den situation, hvor løsarbejdere/freelancere engang i fremtiden får etableret sig i andelsselskaber, f.eks VOLT-arbejdere, men det kunne sådan set også være journalister.

Måske din svigersøn kan bruge dette link:

Du

1 Like

Støtter en budskabs-brugbar biodiversitets-kapitalisme, men brænder for en biodiversitets-unikalisme (læs om unikalisme allernederst).

Kan til dels godt se det påpegede/floromvundne i "Den nuværende kapitalismes … "-sætningen. Vil dog også påpege ‘årsag-og-virkning’, for hvis nu vi tilhjælper et nedfældnings-stop af Amazonas, så tager vi et skridt mod at ‘kapitalismes ligegyldighed ikke vinder’. Hvis vi støtter/fremhæver store Musk-lignende* grønne virksomheds-tiltag** andre steder i EU, tager vi også ret ‘progressive sejre’. Begge dele vil være skridt, der kan bringe smilet frem v/ de fleste Alternativister - så nej, smil er ikke midlet (årsag) men målet via sejrene (virkning) … men du ka da også lige få en smiley med på vejen uanset :slight_smile:

Vores systemsændrings-ståsted bør med tid blive visionen om en Biodiversitets-unikalisme (som værende ‘bæredygtig++’). Dette er min helt ærlige mening, hvor jeg jo netop ønsker en biodiversitet ud fra et ‘år 1840’-benchmark (jvf mit materiale), men strategisk giver det heldigvis også pote. De borgerlige er pt kun bæredygtige af ord, og centrumvenstre (V og S) vil gerne have en pragmatisk version, der ikke skader erhvervsliv og arbejdspladser for meget. Ø og SF synes reelt progressive om stor bæredygtighed, og Veganerpartiet synes at have en vision om ultimativ biodiversitet helt uden dyredrab.
Her kan vi således opbygge en hel lavine af bredt-rammende argumenter for; en stærkt beriget biodiversitet, der går hånd i hånd med realistiske iværksætternetværk (@Jan_Kristoffersen)
En fremadskuende (kapitalisme) Unikalisme, der giver resultater på ALLE 3 bundlinjer!

Vi skal bestemt cementsikre vore store socialistiske dele af velfærdsmodellen, og Alternativets mosaik bør overvejende bestå af tanker om et bæredygtigt marked, med MASSER af omsorg for forskelligheder. Selvom jeg sidste sommer var i Trier og se Marx’ statue, erindrer jeg også at han - økonom som han var - ikke nåede at skrive konklusionerne om hans socialistiske visioner. Siden blev de ufærdige skriverier ‘tilpasset’ af Sovjet og Kina, hvilket nu udnyttes af højrefløjen. Vi bør se på ‘velfærdstaten anno 1995’ som rettesnor - siden er det gået tilbage, og vi må genfinde den standard.
Hvis vi kan knække uligheds-koden, hvor flere bidrager til kollektivprojekter, lysner det. Og såfremt arbejde trives ved gnist, og ikke resourceforløb, er vi kommet et godt stykke.

*) Elon Musk tilhører en ret visionær gruppe af iværksættere, og vi bør fokusere på dele af historien om ham/hans virksomhed. Ikke hans fossile projekter, men hans batteribiler og særligt striderne i Tesla-bestyrelsen. I disse år træder forskelligheder i bestyrelses-kulturer frem i fuld kontrast, og Musk’s hashrygen i en podcastudsendelse fik bestyrelsen til at true ham bestyrelsesposts-mæssigt (Musk blev sammenlignet med en medarbejder, selv om han bestemt ikke var på arbejde i podcast-programmet? >> big brother-kontrol i et USA, der allerede havde legaliseret hash i flere stater).

**) Tesla skal til at bygge en bilfabrik v/ Berlin, og selv om bilerne er ret dyre samt ukollektive, presser/vækker tiltaget EU’s bilindustri i samme retning. På trods af at Tesla er opstået i en ret syg amerikansk virksomhedskultur, skal vi dyrke argumentet: “Hvis Tesla formår at starte en omstilling, kan X, Y og Z store virksomheder BESTEMT også!”

==============================

Alt i alt om kapitalisme-kontra-socialisme: For nogle år siden vævede jeg et koncept kaldet ‘Unikalisme’.
Her sættes kreativitet og unikke produkter i højsædet, hvor ved de diktatoriske/sociopatiske tendenser i kapitalistiske virksomheder modvirkes. Et firma med mindre/vægtet konkurrence, vil vige fra at oprette driftafdelingernes usle hamsterhjul, og mindske produktions-spild.
Jeg vil bestemt mene, at socialismen er kommet for at blive regeringsmæssigt. Som forklaret i mit materiale under Å-ordbøger, havde Japan fra 1994 til 1996 en Socialistisk statsminister (landet var dengang førende bilproduktionsmæssigt). Den gode socialistiske idé kan sagtens overleve tidens tand … lad historien rime (jvf Noam Chomsky i et Democracy Now-interview, 2020)

3 Likes

Troels

”Jeg fornemmer, at du helst så, vi talte direkte imod enhver kapitalisme og erklærede os som anti-kapitalister. Er det korrekt?”

Ja og Nej – jeg mener kapitalismen som samfundssystem er årsagen til det bæredygtigheds-, klima- og biodiversitets-kollaps vi er midt i nu. Det er en systemting, som ikke kan ’bindestreges’ ud af systemet. Derfor kan vores vision ikke rumme en forsat kapitalisme på lang sigt, og det er jo ikke i morgen.

Greta siger det: ….the current best available science clearly shows that the action needed is not possible within today’s systems. We need a whole new way of thinking.

Franciska Rosenkilde skriver i en kommentar: ”Vi skal tale politiske visioner om et bæredygtigt samfund, og vejen dertil. Vi skal vise hvem vi er, og igen give danskerne et reelt alternativ til de systembevarende partier.”

…visioner om et bæredygtigt samfund og vejen dertil…

Visionen skal være et positivt billede på det samfund, om X antal år, vi kan formulere rammerne for, et reelt Alternativ til systemet vi har nu.

Vi skal ikke sige et eneste ord om anti-kapitalisme i visionen, og derfor giver det god mening heller ikke at bruge ordet i daglig politik. Brecht har engang skrevet noget i stil med : ’Teorien/ideologien skal beskrive hele marchen, og i praksis må man tage et skridt af gangen.’ Og det er med de enkelte skridt vi skal overbevise andre om vores politik. Det kan man faktisk få en masse gode ideer til i Esther M. Kjeldahls bog: ’Vi er samme om at mærke det.’

Når vi om 100 år ser tilbage på den nuværende tid, så vil vi se tilbage fra et samfund, som ikke rummer nogen væsentlige spor af KAPITALISME, og vejen dertil har været et langt livtag med KAPITALISMENS iboende ødelæggende globale egenskaber, og en lang kamp med ægte levende KAPITALISTER, som vi kunne sætte navn og gerninger på.

Tak for dit svar og god fornøjelse med interviewet i morgen.

2 Likes

Hej Jan - Tak for link - og svigersønnen kender det godt, men har pt ikke haft glæde af det. Derudover har han faktisk adskillige investorer, som er interesseret i hans svampeproduktion, fordi han gør det så godt - hans produkter har en helt særegen kvalitet.

Og så til dialogen om KAPITALISME m.m.

Privat ejendomsret er newspeak fra før din tidsregning – derfor er det internaliseret, blevet en standardfrase og kan ikke betvivles!

Det samme gælder ’arbejdstager’ og ’arbejdsgiver’, hvor ordene angiver det modsatte af, hvad der faktisk foregår i virkeligheden.

Osse ’det private erhvervsliv’ – der er ikke meget privathed over store arbejdspladser.

Ordet PRIVAT?:

Jeg er et privat menneske

Jeg værner om midt privatliv

Ingen skal blande sig i mit privatliv

Jeg kan slå alle de prutter jeg vil i ’privaten’

PRIVAT rummer elementer af noget meget personligt, næsten intimt, noget som er mig meget dyrebart. Når man sætter ordet sammen med erhverv, marked eller ejendomsret låner ordene betydning fra PRIVAT – ganske smart.

Billedlig talt: Ingen skal blande sig i min ejendomsret – den er mig dyrebar (profitabel), og jeg kan lave alt det lort jeg vil i den.

Det drejer sig i virkeligheden om egocentreret ejendomsret, A/S-ejendomsret, virksomhedsejendomsret, holdingsselskabsejendomsret, derivatejendomsret, APS-ejendomsret, cooperationsejendomsret og mange flere varianter.

Nogle virksomheder er så store, at de er større end nogle stater, de er ledet af udemokratiske bestyrelser (old boys network osv.) og direktioner distribueret over hele verden, og finansieret af aktier og reklameindtægter = privat ejendomsret? Måske er det bare mig – men jeg kan simpelthen ikke se, at det er andet end en måde at reframe udnyttelse, så det ligner noget vi kan koble os på – nemlig alle de positive ting der omkring ’det PRIVATE’.

Og nogle af de jobs der virkelig er ’private’ kalder man liberale erhverv – sådan er det så sjovt med de ord vi bruger.

Facebook er udtryk for ’privat’

Mærsk er udtryk for ’privat’

Alibab er udtryk for ’privat’

Amazon er udtryk for ’privat’

Ålborg Portland som udtryk for ’privat’

Jeg er dybest set ligeglad med hvem der lovformeligt ejer noget som helst, jeg er mod det system, hvor ’investorer’ kan trække de samfundsskabte værdier ud af den pågældende aktivitet, og så skide en hatfuld på forurening, arbejdsvilkår og udnyttelsesgrad.

Ejerskab er dybest set uinteressant i det lange perspektiv og kun interessant nu, fordi det bruges til at legitimere (PRIVAT er godt) den måde værdier tækkes ud af vores fælles virke som mennesker.

I mit perspektiv: Så snart man som enkeltperson tjener penge på andres arbejde, så ophører det private. (Dette er det filosofiske funktionsområde ikke det økonomiske)

Den samfundsmæssige konsensus der er, omkring hvem der kan tilegne sig de skabte værdier, er interessant. Lige nu er det forbeholdt de få, og det er medskaber af den ulighed der er.

Så den ene af vores bundlinjer er stærkt afhængig af ’værditilegnelse’.

Jeg mener, at vi må vurdere alle dette systems ord og grundlæggende antagelser om samfundet og mennesket. Alt lige fra BNP, Geni til ’privat’ og trickle down er skabt for at bevare kapitalismen. Vi kan ikke med troværdighed blive ved at bruge dem. ’Ord skaber hvad de benævner’ eller ’Det man giver opmærksomhed, skaber man mere af’.

Din antagelse: ”Jeg vil slutte med at sige, at Alternativet fra sin start har været et iværksætterparti, og uden privat ejendomsret over produktionsmidler vil antallet af iværksættere falde drastisk.”, rumme for mig at se en forkert forståelse af menneskers eksistentielle væsen. (Igen filosofiens funktionsområde)

Og så et gammelt citat: "Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. — Albert Einstein

Min reframing: Vi kan ikke bruge de samme ord, som bliver brugt i kapitalismen, til at løse kapitalismens problemer.

Glæder mig til at se interviewet med dig.

2 Likes

Kære @Palle_Jensen

Så tror jeg, vi er helt på linie :slight_smile:

I de her dage arbejder jeg sammen med en økonom på en tekst med netop disse udfordringer, også de sproglige, som du rejser i dit svar til Jan. Du får her lidt af de overvejelser, der ligger i det arbejde.

For det er OGSÅ mind-set og vores sproglige bevidsthed, det handler om – sammen med vores evne til at forstå og fortolke af virkeligheden. Når vi før 1. verdenskrig bandt hele samfundsøkonomien op på guldstandarden (og altså havde det mind-set), så medførte det endnu mere et nul-sums-spil, hvor staterne i deres konkurrence om guldet rejste høje toldmure og kappedes om kolonier – og da en række lande var ved at tabe i den konkurrence, så var deres eneste rationelle udvej i det spil, at starte en verdenskrig.

Nu i dag er vores forståelse af, hvad det samfundsøkonomiske spil går ud på bundet op på en fejl-fortolkning af virkeligheden – bl.a. det kunstige skel mellem privat og fælles, som du også nævner overfor Jan – der fører til at vi driver rovdrift på de ‘gratis’ og dybest set fælles ressourcer. Og den konkurrence er også godt på vej til, at føre os ud i en katastrofe.

Så hvordan finder vi nogle nye spilleregler, der er bedre i overensstemmelse med virkeligheden – så vi kan agere bæredygtigt i den?

Det er Alternativets hoved-projekt at finde svar på det spørgsmål.

Vi kommer på ingen måder uden om Wall Street og USA. Vi kan lege at vi kan gøre noget uden USA, men den traditionelle højrefløjs og finansmarkedernes underdanige syn (i DK), er meget simpelt på den kolde krigs sejrherre.
Her er et godt indlæg omkring ‘socialisme kontra kapitalisme’ i USA: https://www.youtube.com/watch?v=I99jhvCh8kc

Historisk set har Italien og senere Holland haft stor indflydelse på begrebet, men for at vi - i lille Danmark - kan få noget igennem, skal vi nok prøve, at finde støtte i nordisk regi. Og gerne med en starttest af et nyt økonomisk system, der er god blanding af fornuftig socialisme og en realistisk differentieret ‘borgerløn’. Vi skal dog ret hurtigt væk fra både nuværende navn og nuværende grundprincipper ved borgerløn - litteraturen/debatten virker for luftig til, at vinde genklang andre steder end her i Alternativet og i akademiske kredse. Når vi mangler så mange SOSU-uddannede, og sygeplejerske siger op på stribe (hvor man bør frygte landskabet efter COVID), er der noget helt forkert strukturelt. Også så forkert, at en øjeblikkelig overgang til en baseversion af borgerløn, ville mangle horder af varme hænder [ønsker om nogen selv en form for borgerløn, men lad os kalde en spade for en spade].

Vi skal gøre de økonomiske systemer langt mere robuste - så problemer omkring ulighed og borgerløns-visioner udbedres.

1 Like

Hej Palle - og Troels :slight_smile:

Nu er det her jo både en god og gammel debat, men det bliver den ikke mindre vigtig af :slight_smile:

Du kan kalde det privat og new speak.

Du kan også kalde det kamp om ressourcer, og hvad der er mit, og den kamp med begreber som “mit” er vel i hvert fald minimum 10.000 år gammel. Og fra dengang, vi begyndte at bosætte os fast, og derved begyndte at få værktøjer og redskaber, som ikke bare skulle efterlades når man skulle videre. Som nomader gider man jo ikke slæbe så meget rundt.

Når først vi får redskaber med en større værdi opstår behovet for ejendomsret og arveret, og det er ikke bare sådan lige at stryge det med et pennestrøg ved at opfinde nye begreber. Folk har sloges i de sidste 10.000 år, og vil blive ved med at gøre det. Hvis ikke man sikrer en balance mellem individ og fællesskab, bliver slagsmålene bare for voldsomme.

Glæder mig til debatten, og håber virkelig snart, at vi kan tage den her over en flaske vin og lidt mad.

1 Like

Det med vinen og maden den er jeg helt med på, det kunne fanme være dejligt. Lige pt er jeg i Coronaeksil i vores sommerhus, jeg er faktisk ret skræmt over B117. Jeg er en af dem, der er i den ‘helt særlige sårbare kategori’, så jeg kan forvente at blive vaccineret senest med udgangen af marts, med minder Pfizer/BionTech ikke kan levere som forventet. Som min hjertelæge på Rigshospitalet siger: “Du skal bare ikke have Covid.” Alle HeartMate-patienter og implanterede er indstillet til tidlig vaccination, så det er spændende.
Ha’ en rigtig god weekend og ‘god valgkamp’.

1 Like