Velkommen til debatten. Den er ganske rigtigt blevet en anelse uoverskuelig, så jeg vil forsøge at samle op på de punkter du nævner.
Langtidseffekter af ulykker
Angående langtidsvirkningerne ved Fukushima-ulykken har vi en rigtig god parallel ved hånden, der med knap 30 års undersøgelser belyser emnet: Chernobyl.
Ydermere kan vi kigge på konsekvenserne af Hiroshima og Nagasaki: 70 år efter atombomberne: Forsker afdramatiserer strålingsfare | Miljø | DR.
Det hele støtter op om konklusionen fra UNSCEAR, nemlig at dødstallet er 0 og at man forventer ikke at kunne se nogen ændring i antallet af kræfttilfælde (UNSCEAR 2013; s. 11-12).
Terror
Atomkraftværkerer bygget til at modstå hvad som helst. En god beskrivelse (der godt nok ikke kan stå alene, da den ikke er videre videnskabelig) kan findes her: I Work In A Nuclear Power Plant: 5 Insane Realities | Cracked.com.
Den korte version: Mange stærkt bevæbnede vagter og meter-tykke forstærkede betonvægge.
Fusion
Der arbejdes flere steder med fusion, og arbejdet er rigtig interessant. Desværre er udsigterne lange - for lange til at nå at påvirke den globale opvarmning: Det største og mest lovende projekt satser på en fungerende prototype i 2027 ( https://www.iter.org/proj/iterandbeyond ). Der findes andre projekter, blandt andet Lockheed Martin’s Compact Fusion projekt ( http://www.lockheedmartin.com/us/products/compact-fusion.html ), men her forekommer usikkerhederne endnu større.
Jeg håber det gav nogenlunde svar på dine spørgsmål. Ellers vil jeg anbefale at nærlæse diskussionen, der indeholder rigtig mange gode pointer for “begge sider”.
Mange hilsner,
Peter
Kilder
UNSCEAR 2008: http://www.unscear.org/docs/reports/2008/11-80076_Report_2008_Annex_D.pdf
UNSCEAR 2013: http://www.unscear.org/docs/reports/2013/14-06336_Report_2013_Annex_A_Ebook_website.pdf
