Der skabes ikke som sådan “ny” uran, men uran er et restprodukt fra den kemiske proces der fjerner plutonium fra affaldet. Formålet med reaktoren er at fjerne det radioaktive, langlivede plutonium fra affaldet og bruge det til at producere energi.
I en fissionsreaktor (som dette også er) vil en del af den uran der er tilstede omdannes til plutonium ved at optage en enkelt neutron, og derefter henfalde til plutonium ved beta-henfald. Uranen kan derfor ikke bruges i reaktoren, men må skaffes af vejen på den ene eller den anden måde. En oplagt løsning er ganske rigtigt at sælge til eksisterende uran-værker, med henblik på genberigelse og genanvendelse i en traditionel reaktor. Men eftersom disse værker så vil køre på et restprodukt fra en wasteburner frem for på nyudvunden uran er det - i mine øjne - et skridt i den rigtige retning.
Fordelene ved denne teknologi er at den kan bruges til at uskadeliggøre radioaktivt affald, som vi pt. har et alvorligt problem med at finde opbevaring til. Det er i og for sig rigtigt at teknologien også holder uranteknologien i live - men eftersom det største problem med uranværker er at de producerer plutonium, og disse værker nedbryder plutonium, synes jeg det er et forholdsvis lille problem