Å's politik - kort fortalt?

Kære Franciska og Troels,
Nu stiller I jo op til rollen som politisk leder af Å, så derfor vil jeg gerne lære jer lidt at kende fra den strategisk-politiske vinkel. Vi taler ofte om vores 5-600 siders fantastiske politik - ja jeg er total fan af det meste:-) Men hvordan ser jeres elevator-tale-fortælling ud? Hvilken overskrift vil I sætte på Å’s politik, og hvilken rød tråd ser I, og som I hver især tror vil kunne forstås af og sælges til danskerne, og som minimum til vores gamle vælgere? Gerne en fortælling der favner de tre bundlinjer, og som kan ramme ind i hjertet af alle vores målgrupper: de unge, de grønne, de røde osv. Så bare helt kort - hvordan ser jeres Å-fortælling ud, hvor vi jo kender Josephines bud på samme i hendes frihedsfortælling?
Godt nytår til jer to modige Alternativister - kh Mark

@franciska_rosenkilde @TroelsCJ

6 Likes

Jeg tror, at det er bedre at tage trappen! :slightly_smiling_face:

3 Likes

Tak for spørgsmålet @Mark_Desholm

Den korte pitch eller elevatortale er jo det vanskeligste format. Når man skriver filmmanuskripter, så er det først efter at have lavet hele manus, at man kan lave det rigtigt gode 6-liniers pitch, der rummer hele historiens kompleksitet på den mest enkle og tydelige måde.

I min formidling af Alternativets fortælling er jeg vedvarende i gang med at udvikle mit repertoire; altså den mængde af ord, udtryk, vendinger, slogans, idéer og tanker, som jeg trækker på. Fordi det skal være organisk og tilpasses konteksten, og ikke bare være et fastlagt manus.

Her er en udgave fra i går:

“Alternativet er her stadig. Vi arbejder vedvarende på at styrke medlemsdemokratiet; at der skal være kort vej fra medlemmerne til Christiansborg og at finde bæredygtige måder at forvalte magten på.
Hvis du gerne vil have et alternativ i dansk politik, som søger de bæredygtige løsninger - både når det gælder klima, natur, økonomi, samfund og magtens forvaltning - så er du meget velkommen i vores politiske fællesskab.
Vi er færdige med lykkeriddere, solo-ryttere og gas-balloner. Og der er plads til dig, som vil bruge din frihed til at forpligte dig på et politisk fællesskab.”

Her fra d.17. december:

"I disse år oplever vi skyggesiden - klimakrise, empatikrise, naturkrise, folkelig afmagt og polarisering - og både politikere og en befolkning, der åbenbart ikke er rede til at indse vores ansvar, og se den ubekvemme sandhed i øjnene:

At vi må ændre vaner, og at det kommer til at koste os.

Det går galt, fordi vi med vores nuværende tankesæt ikke formår at se helheder, men i jagten på effektivitet og optimering nedbryder helhedens værdier for at høste kortsigtede gevinster.

Vi har behov for et helt nyt tankesæt - helt nye systemiske rammer.

Derfor er jeg med i Alternativet."

Eller her den helt korte (brugt d.10 december):

“Jeg kæmper for, at vi for alvor bliver partiet, der opbygger en politisk kultur, hvor magten forvaltes bæredygtigt – for ellers kan der hverken skabes bæredygtige grønne eller sociale løsninger.”

Og endeligt den med stort patos (brugt d.15.oktober):
“Hvad er alternativet til mere af det samme? Den smukkere verden, vi i vores hjerter ved er mulig, kommer vi kun nærmere, når vi slipper den gamle verdens frygt og syge magt-kultur – og beslutsomt og disciplineret søger den sammen i gensidig hengivelse.”

KH

Troels

5 Likes

Et klogt - og klogt udfoldet - svar. Det helt korte koncise HVORFOR er en foranderlig størrelse, som også hos mig hele tiden er under udvikling. Nok primært fordi sætningen jo altid skal afleveres i en bestemt sammenhæng, overfor et bestemt publikum, men måske også fordi ens eget fokus flytter rundt. Måske som udtryk for, at man bliver klogere på nogle ting, men måske lige så meget fordi vi som afsendere også hele tiden er under påvirkning. Når det er sagt, så er din seneste version - den fra i går - virkelig god!

2 Likes

Kim, jeg er meget enig :slightly_smiling_face i din vurdering pga. nuancer med hensyn til fortid, nutid og fremtid. Og nuancer mht. “jeg”, “du” og “vi” i Troels’ svar.

Kærlig hilsen
Gunhild :sparkler:

1 Like

Alternativet er drømmen om, at leve indenfor klodens rammer, og give hinanden de rammer, der gør det muligt, at alle faktisk får mulighed for at udleve deres eget potentiale. Det handler om, at gå mod et bæredygtigt univers og en grøn og demokratisk fremtid, og vi er kun lige startet.

3 Likes

Tak Troels (enig med Kim om “udgaven fra i går”) og Jan for jeres fine fine bud på en Å-politisk elevatortale. Jeg fornemmer fokus på de tre bundlinjer (nok ikke det mest sexede navn), frihed til udfoldelse af eget potentiale og udvikling af et mere involverende demokrati (uddeling af magt). Spændende!
Så mangler vi da lige et bud på samme fra @franciska_rosenkilde @thor.jonasen @Thomas_Due_Nielsen

I en tid, hvor orangerøde egoslips beviser Wall Streets mentale bundløshed, bør Nordeuropa vise sin stærke sammenhængskraft.
Er det vigtigt, at rundsave sig op til øverste etages penthousekontor, hvis udsigten bare er skorstene og andre glaspaladser? Kan vi således finde andre symboler end ‘elevatortalen’, der synes at klæbe til fossilbestyrelsers indbyggede uligheder og ensidige sorte bundlinjer? Kan vi mon i stedet trykke på stue-knappen, og stå ud nederst i bygningen?

Her findes partiets ur-gnister i flade heirarkier, og på gulvet har vi smart påklistret røde og grønne linjer samt pile. De inspirerer til, at tænke i sociale og grønne bundlinjer, og her kan vi nemt åbne døren til alle medalternativisters videnskontorer.

(ja, jeg ved at min stil er storladen og corny, men vi er i en overlevelseskamp, hvor jeg vægter gnisters energiske patos højere end tør teknokrati >> jeg skal, med tid, nok lande på en mere ‘pragmatisk og strømlinet stil’ :slight_smile: )

2 Likes

Thomas Due! Du er fantastisk, fordi du jo vender 180 grader - hovedet på sømmet mht. demokratisk, alternativt sindelag - i mine øjne :sparkler:

1 Like

Kære Mark
Tak for dit spørgsmål, beklager dog mit sene svar.
For mig, er det visionen om et bæredygtigt samfund.
Et progressivt og systemudfordrende samfund, der kræver et opgør med de økonomiske systemer og menneskesyn der dominerer i dag, ikke mindst er BNP passé til at måle samfundets fremgang. Med de tre bundlinjer skaber vi fundamentet til at skabe meningsfulde liv indenfor klodens bæreevne. Vi skal diskutere og forstår, helt eksistentielt at vi er en del af et økosystem, som vi både skal leve af og med. Da vi arbejder for et så radikalt andet samfund er det vigtigt med både de pragmatiske løsninger og de åbne visionære diskussioner.
Vi er en bevægelse, der ligesom andre folkebevægelser gennem tiden, påvirker den offentlige debat og tvinger det politiske magtrum til at se realiteterne i øjnene.
Alternativet skal nemlig ikke finde tilbage til, hvad vi var engang. Vi skal være det, fremtiden har brug for, vi er i dag. Ud af modvinden og de hårde erfaringer skal vi sammen udvikle vores bud på, hvordan det post-kapitalistiske samfund skal se ud.

1 Like

Tak for jeres fine bidrag - der selvfølgelig er forskellige, og har forskelligt fokus. Men jeg tænker, at det er vigtigt, at vi alle (især alle kandidater) kan snakke ind i den samme grundfortælling, så vælgerne i fremtiden ikke kommer i tvivl om hvad vi i Å står for og vil med vores samfund.
Måske en sammenskrivning af disse forskellige bud, kunne give en fælles samlende fortælling for Alternativet. Held og lykke med valget:-)
Kh Mark

1 Like

Alternativet er en idé, et løfte og et ønske.

En idé om seriøs bæredygtig omstilling. Et løfte om, at en sådan omstilling skal ske ved, at vi tænker og gør politik på en grundlæggende anden måde. Alternativet er et ønske om at ændre den måde, vi er sammen på som mennesker så grundlæggende, at fællesskabet løfter os alle op imod vores potentiale. At ændre måden vi er sammen på som mennesker så vi sammen kan finde styrken til at handle på de store udfordringer, som er vor tids lod: Klimakrisen, empatikrisen, systemkrisen.

Alternativet er en idé om at se politik på en helt anden måde end i dag. På en måde hvor vi alle kan og skal vinde. Alternativet er et løfte om ikke at kæmpe imod nogen magthavere, imod nogen ideologi, imod nogen privilegerede grupper. I stedet er Alternativet et ønske om at forme fremtidens politik og samfund på tværs af klasse, parti og evner – sammen. Alternativet er ikke et løfte om først og fremmest at søge valg til parlamentariske forsamlinger – selvom det også er vigtigt – Alternativet er et ønske om at indfri løftet ved at handle konkret og direkte uden at spørge nogen om lov, uden at råbe nogen op og uden at bede nogen om penge. Ved at vise vejen ved at træde den. Ved at være Alternativet.

Alternativet er derfor, til at starte med, erkendelsen af, at den eneste måde vi allesammen kan vinde på, er ved at opgive ønsket om at sejre over hinanden.