Alternativets globale politik ‐ Alternativt polabaseret forslag

Politikområder
2

Tak til Rolf for dette arbejde med en “Alternativ” visionspolitik. Jeg har været ind over, fra marts og til sidste komma, og kan stå inde for tekstens sammenhæng med POLA’erne fra april 2016.
Dette forslag følger dermed Alternativets officielle proces: POLA → POFO → politik.

Kort om de enkelte POLA’er:
(se referaterne her: Openbare groep Alternativet Global Politik | Facebook )

Migrations-POLA i Kbh - det giver god mening at tolke oplægsholderen fra DIIS som det er gjort: Der skal arbejdes med baggrunden for migration hvis det skal blive bedre. Migration er en afledt effekt af noget vi kan forandre grundliggende.

Sorø og Birkerød -POLA’erne kom omkring verdensøkonomiske sammenhænge og ulighed, og referaterne har kunnet bruges ret direkte i visionspolitikken. WTO, EU, skat, mm.

Odense POLA (Klima og Miljø) fokuserede på omstilling, de tre bundlinjer, og personlig bevidstgørelse. Både Miljø- og klimaproblemer. Meget brugbart !

Århus-POLA er beskrevet af en deltager på POLA’et, via et referat. Bred debat - vigtigt emne. Hovedkonklusioner er kommet med. Rene Gade var med - og kan kommentere yderligere, så denne vision kan blive en stærk basis for den kommende politik for Fred og Forsvar

Ålborg blev afviklet med fokus på nære forhold, der rækker ud: Konventioner i praksis. Konklusionen er medtaget i visionen.

Glostrup (omstillingsprocesser) fik ikke stor deltagelse, og referat foreligger ikke. Odense dækker dog delvist dette emne.

Grønlandske Hus: Rigsfællesskab (gensidighed, ligeværd, tillid og respekt, og “forsoning”) og sikkerhed var vigtige emner. Oprindelighed og selvstændighed blev debatteret, som en mulighed.

kh Jeppe

2 Synes om
3

Humanitær Stormagt: Lidt mærkelig overskrift for et lille land som DK - ydmyghed. Hvad med at kalde det: “Humanitær Realisme”. Jeg tænker også på at skrive konsekvent Europa istedet for EU, da EU måske går i opløsning. Europa er en geografisk enhed. Vi ved ikke selv hvad vi vil med EU pga TTIP osv. Vi må ikke glemme taberne fra globalisering, når vi taler og skriver om global politik.

Under mobilitet står der: “Overholdelse af Flygtningekonventionen bør være hjørnestenen i vores politik. Derfor bør FN’s konventioner og menneskerettighedscharter være det værdimæssige fundament for vores flygtninge- og asylpolitik. EU bør som et forpligtende fællesskab være rammen, der sikrer, at dens efterlevelse sker i praksis.”

Det bør nok ændres til for at vise ydmyghed overfor taberne fra globalisering:

"Alternativet har et ønske om at FN konventionerne bør overholdes, hvis det er praktisk muligt. Vi erkender, at konventionernes overlevelse er afhængig af befolkningens accept. På den baggrund, kan vi ikke udelukke, at der vil komme et folkekrav om at genforhandle konventionerne, så de tager højde for nuværende forhold med hensyn til asyl og flygtninge situationen. Vi vil gerne indgå i en dialog om genforhandling på betingelse af at den generelle målsætning er at sikre menneskerettighederne i verden

Vedr bedste land FOr verden, står der: Det kan vi blive ved at være bannerfører for frihed, lighed og solidaritet på den globale scene og ved at vise vejen i praksis gennem omstilling på hjemmefronten.

Tilføj: “Vi vil i den sammenhæng være opmærksomme på at mange mennesker har tabt økonomisk og socialt på den globale konkurrence. Derfor vil vi have et stærkt fokus på at sikre at konkurrence og globalisering ikke hæmmer den sociale og økonomiske udvikling i nationalstaterne”

5

Tak for et fantastisk stykke arbejde. Jeg har virkelig savnet politik på de her områder.
Det er så fundamentalt vigtigt. Jeg er vild, vild, vild med politkken. Særligt er jeg vild med afsnittet om Global bæredygtig omstilling - jeg vil gerne have vores moder jord med som udtalt faktor når vi taler om dette emne. Desuden er jeg så glad for at læse afsnittet om Danmark som humanitær stormagt. lige mine ord…
Jeg vil ikke gå ned i enkelt ord og begreber som sådan, jeg er dog nysgerrig på hvad økologisk økonomi betyder, det begreb har jeg ikke mødt før.

1 Synes om
8

Hej Trine og tak for din kommentar. Økologisk økonomi er en gren inden for økonomien som tager afsæt i at naturens begrænsninger er et centralt vilkår i den økonomiske udvikling.

Lidt forenklet kan man sige at når biologer, fysikere og andre faggrupper forholder sig til hvad der kan lade sig gøre, så forholder de sig normalt til de faktiske begrænsninger vi lever under. Økonomer der savner denne forankring i den fysiske virkelighed ANTAGER ofte alt muligt, og på basis af disse antagelser laver de nogle økonomiske modeller som så bruges til basis for politikudvikling.

Problemet er blot, at hvis antagelserne er fejlagtige (ikke flugter med den fysiske virkelighed), så er de økonomiske teorier der bygger på dem ikke noget værd. Det er lidt som en ingeniør der bygger en bro på en ANTAGELSE om at broen er stærk nok, for derefter at konstatere at den brasede sammen første gang en tung lastbil kørte ud på den. Sådan er meget af vores nuværende system bygget op. De økonomiske teorier bygger på antagelser uden hold i virkeligheden,

Økologisk økonomi er således en måde at forholde sig til økonomi på, der bygger på et realistisk forhold til den faktiske fysiske og biologiske virkelighed. Læs mere på: økologisk økonomi | lex.dk – Den Store Danske

2 Synes om
9

Tusind tak for det gode og grundige svar.

Sendt fra min iPhone

10

Jeg er enig i det meste af hvad I skriver, men har ikke desto mindre en del kommentarer til det:

  1. Jeg ville sætte sektionen “Global bæredygtig omstilling” før “Global lighed”, idet miljøet er langt vigtigere end ligheden. Hvis naturen bryder sammen er det slut. Hvis ulighederne bliver alt for store kan der altid rettes op på dem. Det er kun et midlertidigt problem, ikke noget, der har konsekvenser i årtusinder. Normalt nævner vi også miljøet først når vi siger “en bæredygtig omstilling af samfundet - både økologisk, socialt, og økonomisk”.

  2. “Forandringsbevægelse” er et mærkeligt ord at bruge. Hvorfor ikke bare sige “bevægelse”? Det bliver jo straks uddybet, hvad det er for en slags bevægelse, der er tale om.

  3. I kunne godt sige noget om at det er USA, der har været primus motor for “de økonomiske og politiske strukturer, der har styret verden siden 2. verdenskrig”. Dette er ikke uvæsentligt. Vi kommer ikke uden om at foretage et stort opgør med USA’s hegemoni. Anders Fogh Rasmussen opfatter USA som verdens politibetjent. Jeg mener det stik modsatte, nemlig at USA er problemet, og ikke løsningen. Amerikanerne ønsker ikke forandringer, for de er godt tilfredse med status quo. De har skabt en verden, som tjener deres snævre nationale interesser. Og de går i krig når det passer dem.

  4. I skriver: “Vores mål er først og fremmest at skabe de nødvendige forudsætninger for en global bæredygtig omstilling. Disse forudsætninger er: tankemæssig frihed, økonomisk retfærdighed og juridisk sikkerhed for alle individer og alle folkeslag gennem et beslutsomt og principfast opgør med den strukturelle ulighed og den systematiske uretfærdighed, der hersker i verden i dag.” Jamen dette vil ikke løse miljøproblemerne. Der skal nogle andre forudsætninger til for at løse miljøproblemerne.

  5. Jeg mener ikke at vi skal have mere frihed. Tværtimod har vi alt for meget frihed. Der er brug for store opstramninger og reguleringer, hvilket uvægerligt vil give borgerne mindre frihed. Vi skal gøre op med det amerikanske frihedsideal. Vi er ikke liberalister.

  6. Sektionen “Danmark - det bedste land for verden” læser jeg som en slags indledning. Det ser lidt mærkeligt ud at I har konkrete forslag her.

  7. Hvad ligger der i begrebet “nye økonomiske indikatorer”. Det er der nok ikke ret mange af læserne, der umiddelbart forstår.

  8. Cap & trade virker jo ikke. Kyoto-protokollen er en fiasko. Vi skal have bindende aftaler om CO2-reduktioner. Virksomhederne skal ikke have mulighed for at købe sig fra at forurene. Læs Naomi Klein: “This changes everything”, side 218-29 (“Trading in pollution”).

  9. I skriver “(socialt, økonomisk, og miljømæssigt)”. Jeg ville skrive “(miljømæssigt, socialt, og økonomisk)”.

  10. I skriver: “Krav om at reformere WTO for at beskytte imod løn og social dumping.” I mangler miljømæssig dumping. Det er ikke umiddelbart klart at det indgår under “social dumping”.

  11. Jeg synes også vi skal have en international skat på flybrændstof, som i dag er skattefrit. Pengene kunne for eksempel bruges til beskyttelse af regnskovene, eller til den bæredygtige omstilling i den tredje verden. Det samme kan siges om finansskatten.

  12. I kunne godt gøre det mere tydeligt at vi skal have mindre globalisering - altså mindre samhandel, og større selvforsyning af basale fødevarer. De fattige lande skal væk fra de store plantager, der producerer luksusvarer til de rige lande, og tilbage til de små bønder, som har søgt ind til storbyernes slumkvarterer.

  13. Jeg synes at vi skal eftergive de fattige landes ubetalelige gæld, så de kan komme videre. I dag er den tredje verdens renter til de rige lande større end den samlede udviklingshjælp den anden vej.

2 Synes om
11

jeg glad for at du bringer prioritet til natur , klima og miljø op øverst, heldigvis fik vi befolkningstilvæksten med som ellers totalt mangler fra den politiske ledelsens oplæg til global politik, jeg er meget enig med dig i disse betragtninger.

12

Ja, heldigvis kom befolkningstilvæksten med. Det er et af de absolut største problemer, menneskeheden står overfor. Jeg ville gerne have at der stod noget mere om det, men det er bare så skidesvært at gøre noget effektivt ved problemet, uden at det bliver alt for autoritært. Ingen andre lande er villige til at indføre en étbarnspolitik, som i Kina. …

13

Dejligt at læse dette forslag til Alternativets globale politik - en fornøjelse at læse. Dog har jeg et par kommentare som jeg mener er relevante.

  1. ‘Skat på formuer over en hvis grænse.’

Jeg kan ikke tilslutte mig dette, da det i min verden ikke er særligt fornuftigt. De andre tiltag vil overflødiggøre dette punkt - da formuen vil være beskattet allerede og ikke kan sendes i skattely. Hvem skal fastsætte denne øvre grænse for hvad en verdensborger må eje? Det er alt for beton kommunistisk.

  1. Der er således brug for et fundamentalt skift i
    vores tænkning, så økologisk økonomi fremover danner fundamentet for en verdensøkonomien

Jeg syntes det er super vigtigt at vi præcisere at vi vil en bæredygtig økonomi og ikke nødvendigvis en økologisk - da fremtidens teknologi byder på mange andre måder at dyrke mad, producere og tænke økonomi osv.

Dette kommer til at ligge til grund for vores globale politik og kræver opmærksomhed fra alle - så opfordringen fra mig til alle andre medlemmer og interesserede: læs det igennem og kommentere, også selv om du ikke tænker det er noget for dig! Fremtiden er nu. Tag Ansvar

Kh Kasper

14

“Danmark bør kæmpe for, at den sikkerhedspolitiske fortælling flyttes fra at handle om islam og terror til at handle om ulighed og uretfærdighed på den globale scene.”

TAK for den sætning :slight_smile:!

Det er vigtigt at vi holder fast i folkeretten og at menneskerettigheder er noget vi arbejder med og for, ikke blot noget vi kan skærpe, stramme eller tale pænt om ved skåltaler.
Så ambitionen om at reformerer FN’s sanktioner og at stille krav til EU som en bæredygtig organisation, der går i front, synes jeg er skøn læsning.
Samtidig med at I gør op med års forvreden integrations og flygtninge politik, både her og i EU.
Migration er her et vigtigt og interessant ord, fordi det i dag bruges til at understrege en holdning om at mennesker der flygter ikke er reelt på flugt. Tak for at tage det ord op og få præciseret hvad det er og især hvad det ikke er

ULEMPE:
Stormagt er et ord der ikke rigtig passer ind i den måde, jeg tænker Danmark på.
Jeg er med på retningen med mere humanitet og bevægelse væk fra USA, det er den helt rigtige vej.
Kan vi være et humanitært kraftcenter (forkert ord - men i den retning værdimæssigt på ordet)?

FORDEL?
Jeg læser, at oplægget også er første skridt på vejen til at gøre det mere klart for alle os medlemmer, at Alternativet er pro EU samarbejdet og dog kritisk overfor institutionerne deri og magtfordelingen mellem medlemmerne og lobbyisterne. Jeg tænker det er vgtigt i den diskussion POLA skal have, at I er klar på at det også kan læses ind i politikken og at der dermed er mange for og imod argumenter i Å. Eller læser jeg den del helt forkert?

Jeg vil gerne bo i den verden og i det Danmark i beskriver i dette oplæg og den følelse er til at blive helt høj af!

Jeg mener faktisk at vi skal sætte barren højt.
Nogle kan kalde det naivt eller urealistisk, men for hver gang vi taler højt om et globalt samfund, jo tætter kommer vi på det, så jeg er med på ambitionen :slight_smile:

1 Synes om
15

Hej Kasper og tak for dine kommentarer

Formueskat er et forslag som bl.a. Thomas Picketty har foreslået som et alternativ til bl.a arveskat. Idéen med en sådan skat er at have en lille skat (måske 0.5-1%) på store formuer (over måske 10-20 mio kroner) for at bremse kapitalens tendens til at samles på færre og færre hænder uafhængigt at hvem der ejer den. Denne skat kan desuden være progressiv, således at den først for alvor sparker ind omkring fx 100 mio kroner eller der omkring. For virkelig at være effektiv skal en sådan skat nok være global.
Mht. “hvem der skal sætte den grænse” så er der ingen principiel forskel på dette og så bestemme hvor fx grænsen for topskat går. Det er en politisk vurdering af hvilken form for formuefordeling der er hensigtsmæssig for helheden.

Der er ingen grænse på hvor store formuer folk kan eje, og idet at store formuer kan vises at vokse hurtigere end mindre formuer (mindre formuer vokser typisk 3-5% om året, og store formuer måske 5-8% i gennemsnit) så er en formueskat ikke en forhindring for at blive abnormt rig. Den bremser blot denne tendens en smule og reducerer behovet for at beskatte andre ting. Det her har intet med betonkommunisme eller misundelsesskat at gøre.
Fakta er at når formuer bliver tilstrækkeligt store og går i arv, så bliver de ophobede penge til en selvstændig kraft i samfundet uafhængigt af hvem der ejer den. Det er grundlæggende ikke i samfundets interesse at have så store kapitalsamlinger på private hænder da det har en tendens til at korrumpere det politiske system, hvilket man tydeligt ser rundt omkring i veden. De andre tiltag overflødiggør bestemt ikke en formueskat. Jeg kan varmt anbefale Pickettys bog “kapital i det 21 århundrede” hvis du ikke har læst den

Mht. økologisk økonomi tror jeg du har misforstået begrebet. Se min kommentar herom længere oppe. Det har intet med økologisk madproduktion at gøre som sådan. Det handler om en økonomisk tænkning som forholder sig til fysiske grænser.

16

Hej Carl og tak for dine kommentarer. Der er ganske mange betragtninger som er værd at overveje, og jeg vil for nu blot kommentere på et par af dem.

Ad 3) Mht. at være mere kritisk over for USA m.fl: Det er et spørgsmål om temperament og detaljeringsgrad. Trykket her ligger nok på de positive visioner frem for den kritiske analyse.

Ad 7) Mht. økonomiske indikatorer: Det man måler får man mere af. Vi bruger BNP som indikator og den er meget misvisende idet alle samfundets dårligdomme tæller positivt i denne indikator. Flere syge og flere katastrofer giver et højere BNP. Men er det positivt? Nej. Derfor har vi brug for nogle måleredskaber som måler reel fremgang.

Ad 8) Cap & Trade: Vi har ikke en cap og trade model i dag og din kommentar om at det er en fiasko rammer derfor forbi målet. Cap og Trade betyder at der laves et globalt max for TOTAL udledning og retten til at udlede så udbydes i auktion. Hvert år reduceres den samlede udledning til et politisk fastsat niveau og dette tvinger prisen op, og dermed virksomhedernes incitament til at spare på udledning. Idet der er en global total mænge som kan udledes hvert år vil dette (hvis det håndhæves) lede til en garanteret reduktion i faktiske udledninger. Ingen smuthuller.

Ad 10) God pointe.

Ad 11) Det er et meget relevant tiltag med en brændstofsafgift. Måske det er så detaljeret at det sammen med mange andre gode tiltag hører hjemme i næste niveau af konkrete forslag (og ikke på visionsplanet). Men vi vil bestemt tage forslaget med i vores overvejelser.

Ad 12) Det er en god pointe at styrke alle landes ressilience og evne til at klare sig selv.

Ad 13): Odious debt (altså gæld opstået en skummel facon) bør betragtes som ilegitim. Det er dog en større problemstilling som næsten fortjener et kapitel for sig selv. Men det er en god pointe.

Du er kommet med mange gode pointer som vi vil tage i betragtning. Tak.

17

Hej Rolf.

Det glæder mig, hvis I kan bruge nogle af mine ændringsforslag.

Lad mig sige lidt mere om cap&trade: Systemet blev en fiasko i Europa, og derfor er der al mulig grund til at tro at det også vil blive en fiasko, hvis det udvides til hele verden. Det må næsten gå galt med så stort et bureaukratisk system. Der er også andre problemer forbundet med cap&trade:

  1. Konjunkturerne får verdensøkonomien til at gå op og ned, og det samme vil ske for priserne for karbonkvoter. Det vil gå helt galt, hvis der kommer en ny finanskrise. Så vil priserne blive så lave, at det ikke længere kan betale sig at gøre noget som helst.

  2. Grønne virksomheder gør meget mere end de behøver, og trækker dermed en stor del af læsset. Men når de sælger deres vundne karbonkreditter til andre virksomheder, så behøver disse ikke at gøre noget som helst. Dermed udraderes den fordel der ligger i, at nogle virksomheder gør mere end gennemsnittet.

  3. Nogle virksomheder forurener så meget, at de kommer til at tjene urimelig meget ved at reducere deres udledninger. Naomi Klein nævner et eksempel: Virksomheder i Indien og Kina, som solgte kølemidler til køleskabe, airconditionanlæg, og så videre, udsendte store mængder af HFC-23, som er en stærk drivhusgas. Ved at installere en forholdsvis billig rensning af deres udledninger, kunne de tjene så mange penge ved at sælge deres vundne karbonkreditter, at det overgik hvad de tjente på at sælge kølevæske. I ét tilfælde udgjorde de solgte karbonkreditter 93 % af virksomhedens provenu.

18

Du kan ikke bruge de hidtidige aftaler som grundlag for at vurdere en Cap & Trade løsning. De har stort set intet tilfælles hermed.

Du antager fejlagtigt at virksomhederne, som i det nuværende fejlslagne system, vil få tildelt udledningsrettigheder. Hvis et system skal fungere skal INGEN på forhånd have rettigheder. ALLE skal betale for at udlede. Ingen kan derfor TJENE penge på at reducere udledninger, men de kan SPARE udgifter ved at gøre det.

Men i stedet for blot at kritisere forslaget, så kom evt. med et bud på en bedre løsning, hvis du mener at have en.

19

Okay, så har jeg misforstået hvad I mener med cap&trade. Jeg tror at mange andre læsere også umiddelbart vil tænke på Kyoto-aftalen, når de hører udtrykket cap&trade. Måske I skulle uddybe hvad I mener, for at undgå misforståelser (I taler faktisk om cap&buy, ikke cap&trade).

Men jeg bryder mig stadig ikke om det. Der er tale om et stort bureaukratisk system, og nu får jeg oven i købet at vide, at der hvert år kommer en masse penge ind, som betaling for udledningsrettighederne - billioner af kroner. Hvilke muligheder giver det ikke for korruption i den helt store skala?

Jeg mener at problemet skal løses på nationalt niveau. Noget i retning af Paris-aftalen, men mere ambitiøst, med bindende reduktioner, og med en større enighed om hvor meget hvert land skal reducere, så det bliver mere retfærdigt.

20

Jeg beklager, at jeg først sent er blevet opmærksom på denne (lidt forvirrende) proces med formuleringen af Alternativets globale vision. Jeg har imidlertid arbejdet med en lignenede problemstilling i en artikel, som er offenliggjort på min hjemmeside, og håber, det er i orden, at jeg i sidste øjeblik kaster lidt ekstra brænde på bålet.
Jeg vil ikke gå i detaljer, men opfordrer forfatterne til at hente inspiration i artiklen.

Overordnet set, mener jeg, at vi skal undgå dommedagsprofetier og formulere en positiv vision, der styrker troen på, at det kan lade sig gøre, og som bruger den nye teknologi til at at skabe lighed og bæredygtig vækst, der inkluderer hele verdens befolkning, økonomisk og politisk.

Jeg foreslår følgende overordnede vision:
I forrige århundrede blev den danske arbejderklasse inkluderet i landets økonomiske og politiske liv. Der blev skabt en velfærdsstat, som omfatter alle befolkningsgrupper indenfor Danmarks grænser.
I dette århundrede er udfordringen global. Målet er lighed og velfærd for hele verdens befolkning.

Enkeltkommentarer:

  • Dansk udviklingsbistand bør ændres til et et globalt iværksætterprogram
  • Dansk budgetstøtte bør ændres til basisløn, som gives direkte til verdens fattige udenom deres korrupte regeringer.
  • Der er en skrøne, at der er “stadig stigende ulighed” i verden. Tværtimod er der stadig mindre ulighed mellem nord og syd og den absolutte fattigdom i verden er faldet til under 10%. Derimod er der øget ulighed mellem rig og fattig i de enkelte lande.
  • Det er ikke rigtigt, at “den stigende globale ulighed får mennesker til at migrere”. Det øgede immigrationspres fra Afrika til Europa er udtryk for, at flere afrikanere er kommet ud af den absolutte fattigdom, og har fået overskud til at søge lykken i Europa.
  • Der er ikke flere flygtninge, fordi der er flere krige. Der er færre krige, men bedre økonomi og bedre kommunikationen, sætter heldigvis flere mennesker i stand til at komme væk fra krigen.
  • Under forudsætning af, at alle omkostninger, også de miljømæssige og sociale, er medregnet , er frihandel bedre end protektionisme, som vej til øget lighed.
  • Overskrifterne: “Det bedste land for verden” og “Danmark som humanitær stormagt” er for selvfede.
21

Godt arbejde!

Vil foreslå, at vi tydeligt fortæller, at også vores globale politik bygger på dialog, samarbejde og forpligtende fællesskaber.

Bakker op om, at vi ændrer EU til Europa.

22

Pofo-medlemmerne med suppleanter mødtes igår. Generelt er vi ikke uenige i indholdet. Vi synes dog, at man i lyset af Alternativets visioner om kreativ konfliktløsning og fred på jorden, med fordel kunne have valgt at skrive dette som input til det forslag, som kom på Dialog først. Når man understreger, at dette oplæg er ‘polabaseret’ (og Facebook-baseret?) indikerer man, at det første forslag ikke er det, og konflikten fortsætter eller intensiveres. Vi opfordrer til, at man evaluerer forløbet, samt overvejer, om der frem mod det næste årsmøde skal arbejdes på at revidere den måde, hvorpå Alternativet udvikler politik. Politiske laboratorier er en fantastisk opfindelse, og skal fortsætte, men måske kan vi forbedre ‘modellen’. Det vigtigste er menneskers engagement og interesse i at deltage i den politiske samtale samt den faglighed/kvalitet, som vores politik skal være gennemsyret af.

23

Hej Nordsjælland. Først og fremmest dejligt at høre i ikke er uenige i indholdet. Men hvordan stiller i jer i forhold til det oprindelige forslag? Er I også enige i dette indhold? Og hvordan ville I have det med at når det kom til den endelige beslutning, så var alternativet at acceptere noget der minder meget om det oprindelige udkast eller sende det retur til videre bearbejdning?

Når jeg har forfattet dette særskilte forslag er det fordi jeg gentagne gange i løbet af det halve år processen har kørt HAR kommet med input i den retning som forslaget har (læs bl.a. referaterne) men at de som har skrevet forslaget har valgt ikke at inkludere disse tanker og betragtninger, men i stedet lægge sig tæt op ad et dokument som blev cirkuleret INDEN pola processen gik i gang. Adgang til skriveprocessen har desuden ikke været en åben og gennemsigtig. Og hvad stiller man så op?

Mht. graden af brug af materiale fra polaer og hele historien omkring dette forslag vil jeg anbefale interesserede at læse indslagene i Facebook gruppen “Global Politik”. Der har i øvrigt undervejs været mange forsøg på at evaluere og påvirke processen osv. og grunden til at det er endt i to særskilte forslag er at disse initiativer ikke har fungeret.

Men faktisk er det jo indbegrebet af gennemsigtighed og demokrati at der er mere end ét forslag at tage stilling til. Man kan vælge at se det som en konflikt, eller man kan se det som en ærlig debat hvor de som skal beslutte partiets politik har nogle reelle alternativet at vælge mellem.

24

Hej
Et supergodt oplæg, men når jeg sammenligner med det første udkast savner jeg nogle af de gode formuleringer, der var her. Det drejer sig om følgende:

Overordnet
· reference til FN’s verdensmål
· eksplicit at nævne sammenhængen mellem udviklings-, udenrigs-, forsvars-, handels- og klimapolitik
· vores rigdom bør afføde generøsitet

Global lighed
· at nævne den styrke, der ligger i Danmarks eksperticer indenfor social lighed
· “aktivt afprøve nye metoder og samarbejdsformer” kunne måske linkes til den 4. sektor?

Global bæredygtig omstilling
· “FN’s 17 bæredygtighedsmål skal gennemsyre” det hele…

Globale fællesskaber
· EU skal være mere transparent tættere på borgeren (Diem 25)

Danmark som Humanitær stormagt (foregangsland?)
· et bredere sikkerhedsbegreb end snævre militære interesser

Jeg ved godt, at pladsen er trang, og det måske ikke kan lade sig gøre at få det hele med, men jeg synes, at det bør overvejes at genindføre nogle af ovenstående tanker og formuleringer fra det første udkast, da de efter min mening tilfører nogle nuancer, der er røget ud i den alternative gennemskrivning.

Håber det giver mening… :slight_smile: