Alternativ Retspolitik – Forslag til en visionær tilgang

Lighed for loven, uvildige domstole og universelle principper er de tre søjler som udgør retssystemets grundlag – og retssystemet er vor civilisations fundament.

Den moderne civilisation er truet af både klima-, empati- og systemkrise – og bag disse kriser ligger en fælles årsag: Fravær af en global retsorden, der beskytter jorden og dens indbyggere imod menneskehedens selvdestruktive tendenser i form af grådige virksomheder og selviske nationer.

Den kritiske situation kræver et modigt og visionært svar, som kalder på det bedste i mennesket og søger at skabe ikke blot en bæredygtig verden, men udnytter den mulighed enhver global krise rummer: At åbenbare et nyt niveau af civilisation og global bevidsthed.

Ligesom den franske revolution fødte ”borgerrettighederne” og anden verdenskrig fødte begrebet ”forbrydelser mod menneskeheden” inviterer den nuværende krise muligheden til at føde et nyt sæt af juridiske rettigheder for jord og mennesker som basis for en retfærdig og bæredygtig verden.

Et retfærdigt og bæredygtigt verdenssamfund må nødvendigvis bygge på anerkendelse af:

• Én jord, som er et væsen vi lever i, og er dybt afhængige af og derfor har pligt til at beskytte.

• Én menneskehed, som er ansvarlig for jordens integritet, frugtbarhed og sundhed.

• Ét verdensborgerskab, det sikrer alle mennesker mod overgreb, tortur og vilkårlig justits.

• Ét globalt retssystem, der sikrer lighed, frihed og sikkerhed for både jord og mennesker.

• Én målestok for retfærdighed, uanset om forbryderen er mennesker, virksomheder eller nationer.

Alternativet vil arbejde for et dansk retssystem som afspejler ovenstående samtidig med at vi har blik for at mange af de økonomiske, politiske og juridiske konflikter vi kæmper med har rod i globale forhold.

Som en naturlig konsekvens følger:

• At politiske, økonomiske og militære forbrydelser, der skader jord og samfund skal behandles mindst lige så seriøst som alvorlig personkriminalitet.

• At virksomheders interesser aldrig kan have forrang frem for almenvellets interesser og at ingen krav ud over faktiske dokumenterede tab nogensinde kan gøres gældende imod samfundet.

• At brug af løgne og falsk flag operationer til at retfærdiggøre brug af militære midler skal retsforfølges som nationalkriminalitet og de involverede lande ifalde karantæne fra FNs forsamling mens de personligt ansvarlige dømmes for forbrydelser mod menneskeheden.

• At brud på de globale borgerrettigheder, herunder overvågning, uden forudgående personspecifik dommerkendelse er strafbart uanset om man handler på ordre fra sin regering.

• At forsøg på at manipulere lovgivningen til skade for jord og mennesker, eller forsøg på at underminere befolkningens frie og velinformerede beslutningsprocesser, skal betragtet som en forbrydelse mod samfundet og de ansvarlige retsforfulgt uanset deres økonomiske og politiske status.

I vores fælles kamp for at sikre en bæredygtig og retfærdig verden må vi forholde os til nødvendigheden af at påkalde os universelle principper i kampen imod selviske nationer og grådige virksomheder. Den aktuelle tilstand er helt indlysende uholdbar og vil med overvejende sandsynlighed resultere i enten revolution eller krig hvis den fortsætter.

Alternativet er et globalt retsopgør, hvor vi i fællesskab påkalder os den højeste juridiske instans der findes: Folkets iboende evne til at genkende sandhed når den bliver tydeligt udtalt. Love og aftaler som krænker denne universelle sans for retfærdighed, bør således betragtes som ulovlige uanset deres juridiske og politiske grundlag.

(NB: Dette er skrevet som et forsøg på at kvalificere debatten om retspolitikken som savner perspektiv og gennemsigtighed. Idet jeg ikke har adgang til referaterne fra POLA’erne - og ikke har været klar over at de overhovedet var blevet afholdt - så ved jeg i sagens natur ikke hvordan dette flugter med det som er udtrykt på pola’erne).

Hvad tænker i om perspektivet/tonen? Kommentarer meget velkomne.

3 Synes om

Godt skrevet. Jeg vil dog lige advare mod en enkelt formulering:

Noget nyt i de senere års “frihandelsaftaler” er det nogle kalder “corporate soverenty”. Det indebærer, at virksomheder kan sagsøge regeringer for tab, hvis ny lovgivning påfører dem tab.

Seneste eksempel er aftalen med Canada, hvor Vallonien frygtede at canadiske virksomheder ville kunne sagsøge EU-lande, der indfører nye regler for beskyttelse af miljø og sundhed. Efter min mening med god grund. Desværre ser det nu ud til, at Vallionien er blevet banket på plads.

Skal vi formulere en global retspolitik, bør det ikke være med en formulering der åbner op for at lande kan sagsøges for at indføre bedre beskyttelse af miljø og sundhed.

Det kalder jeg en storslået vision.
Ruth Johnsen

1 Synes om

Hjalte skriver til dig, at ambitionen har Været en anden end den vision du har formuleret.
Hvad mener du om det?

Jeg kunne godt tænke mig, at begreber som fællesskab og solidaritet blev indskrevet som grundlæggende bærepiller ifm “Et retfærdigt og bæredygtigt verdenssamfund må nødvendigvis bygge på anerkendelse af:”…

Når vi bedre forstår sammenhængen mellem handling og effekt, tænker vi os forhåbentlig bedre om – vi er jo også som enkeltindivider ansvarlige for det samlede hele. Og selvom ikke alle tænker sådan, synes jeg dog, at vi bør stræbe efter en bedre forståelse af vores ansvar overfor hinanden og kloden.

Man kunne jo også forestille sig, at corporate soverenty kunne blive en våd klud i ansigtet på establishment.

Jeg glæder mig i hvert fald til den første vindmølleproducent sagsøger den canadiske stat for at tillade tjæresand og fracking.

Ganske enig. Det er sådan set også hvad denne formular forsøger at opnå.

Kernen i problemet med de særlige domstole er at lande kan sagsøges, ikke for FAKTISKE tab, men for FREMTIDIGE tab. Det er allerede sådan i dag at virksomheder kan sagsøge for faktiske tab, fx i exproprieringssager etc.

Men det man måske gøres tydeligere hvad hensigten er.